App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Går du rundt med en drøm om at starte din egen virksomhed, måske en tøjbutik eller webshop, eller noget helt tredje? Læs med her og få gode råd til ting du bør overveje og huske hvis du skal udleve dine iværksætter drømme og måske kaste dig ud i den nådesløse modebranche.

Det er helt grundlæggende at forberede sig godt, inden du går i gang – det giver dig de bedste forudsætninger for at få en god start som iværksætter. Gør dig klart, om du er parat til at kaste dig ud i det og om det er det rigtige tidspunkt for dig. Du skal være meget bevidst om hvad du vil og hvorfor – har du et godt produkt eller en ydelse, og er der et marked for det?

Lav en forretningsplan

Det kan måske virke lidt uoverskueligt i starten, men vil have stor betydning for din virksomhed. Sæt ord på din idé og overvej hvad du vil, hvem du vil ramme, hvem der vil være dine konkurrenter, osv.

Typisk indeholder en forretning plan også budgetter følgende budgetter: Etableringsbudget, driftsbudget, likviditetsbudget og et statusbudget. Et likviditetsbudget er essentielt, da det viser hvor mange penge der forventes ind og ud hver måned, og altså siger noget om hvorvidt der bliver brug for et lån eller ej.

Hvilken type virksomhed?

Skal du være indenfor modebranchen? Skal du starte dit eget tøjmærke, webshop eller noget helt andet? Hvis du kan lide at have fingeren på pulsen, forudsige danskernes købsadfærd og have kundekontakt, kan det være noget for dig at åbne en butik.

Overvej hvilken virksomhedsform du skal starte. Langt de fleste starter op som personligt ejet virksomhed – er i flere ejere kan et interessentskab være en god idé.

Mange iværksættere vælger at gå efter et kæmpe marked, fordi de tænker det er her der er størst muligheder for succes. Et råd er at gå efter en niche indenfor en branche, og så senere hen udbygge sortimentet.

Få styr på det grundlæggende

Fakturering, bogføring, debitor- og kreditorstyring, momsberegning, indberetning til SKAT, årsregnskab, ansættelsesaftaler, lønudbetaling – der er mere end rigeligt at se til når du vil starte en virksomhed. Måske har du styr på nogle af områderne, måske er alt dette nyt for dig. Mange iværksættere oplever disse ting som den største udfordring når de starter op. Spørg om hjælp til det du ikke kan, både i form at rådgivning eller digitale løsninger.

Har du på et tidspunkt brug for at ansætte personale, skal du være opmærksom på en række forpligtigelser, både overfor offentlige myndigheder og medarbejderen, så som Skat, ATP, arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge, pension, osv. For at lette den administrative del kan du med fordel få et online lønsystem, der er nemt og billigt og passer til en lille virksomhed. Sådan sikrer du dig at alle aspekter af lønberegningen bliver foretaget rigtigt.

Danmark har i lang tid været det bedste sted i Europa, at drive forretning. Så hvis du går rundt med en iværksætter i maven, skal du altså bare kaste dig ud i det! Vi fortryder kun de ting vi aldrig får gjort.

@trendsales på Instagram