App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Vinterhalvåret indbyder til hygge, men det betyder desværre også, at mange af os tager lidt på i løbet af årets koldeste måneder. Nu nærmer sommeren sig dog med hastige skridt, og derfor er vi mange, som gerne vil gøre kroppen klar til sommeren og til sommerens mode.

Skab gode vaner

Gode vaner er en kæmpe fordel, hvis du gerne vil smide et par kilo. Mange har en tilgang til vægttab, hvor de forsøger at forbyde sig selv forskellige fornøjelser, men dette er langtfra altid en god løsning. Ofte opnår man bedre resultater ved først at skabe gode vander, da disse automatisk vil udelukke de dårlige vaner med tiden.

Hvis du for eksempel er slem til at snacke om aftenen, kan du gøre det til en vane, at du skal spise et stykke frugt, når du hygger i sofaen. Med tiden vil denne vane eliminere din uhensigtsmæssige tendens til at spise usunde ting.

Gør motion til en del af hverdagen

Kosten er det absolut vigtigste, når det gælder vægttab, men motion er også vigtigt, hvis du vil stramme op, så du for alvor bliver klar til sommeren.

Det kan være svært at begynde at motionere, hvis du ikke allerede er vant til det. Mange kan tvinge sig i gang med motion igennem selvdisciplin, men hvis den gode vane skal vare ved, så bør du forsøge at gøre motionen til en del af hverdagen, så den bliver en rutine.

Sov godt om natten

Stress er din store fjende, hvis du gerne vil tabe dig. Når du er stresset, udløser din krop automatisk hormoner, som gør det sværere at tabe sig. Dette er et evolutionært levn, hvor stress almindeligvis betød mangel på mad.

Dårlig eller manglende søvn er én af de mest almindelige stresskilder, som vi udsætter os selv for. Du kan derfor gøre vægttab nemmere for dig selv, hvis du sover godt om natten. Hvis du sover dårligt om natten, kan det måske skyldes, at din seng ikke passer til din krop, fordi den for eksempel er for hård eller for blød.

Det behøver ikke være vanskeligt at finde den rette seng, og du kan hente masser af hjælp online. Blandt andet kan du kigge på denne guide til kontinentalsenge.

Drik masser af vand

Vi bliver ofte narret af vores egen krop, når vi føler os sultne. Det er nemlig ikke nødvendigvis sikkert, at vi virkelig er sultne, da kroppen i mange tilfælde fejlfortolker tørst.

Hvis du gerne vil tabe dig, bør du forsøge at drikke masser af vand. Du vil føle dig mindre sulten, og derudover vil din hud også blive pænere.

Beløn dig selv

Det er ikke altid nemt at leve sundere, så det er vigtigt at belønne sig selv for at opretholde motivationen. Du kan belønne dig selv med hvad som helst, men det er generelt en dårlig idé at bruge usund mad som belønninger. Forsøg i stedet at finde alternative former for belønninger.

@trendsales på Instagram