App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Selvom den danske sommer ikke altid er at regne med, går de fleste alligevel og glæder sig til den. De mange lyse timer i døgnet gør noget ved humøret, og man mærker en speciel følelse af frihed og glæde. Forårsvejret har givet os en forsmag på sommeren, og derfor ser mange ekstra meget frem til den varme årstid. Is, sommerkjoler, lækre drinks og smukke solnedgange er blot et udpluk af alle de ting, vi kan se frem til, når sommeren melder sin ankomst. Du kan i denne artikel få inspiration til sommeren, således du kan begynde at forberede dig til den dejlige årstid.

Sommergarderoben – trends og tendenser

Sommeren 2018 betyder, at det er tid til nye trends og tendenser. Nogle af tingene går igen fra tidligere sæsoner, mens andre er helt nye på blokken. Sommeren byder på masser af pangfarver såsom lilla, gul, rød og grøn. Du skal derfor ikke være farveforskrækket denne sæson, hvis du ønsker at være moderne. Er du mere til de afdæmpede farver, vil pastelfarven nok falde mere i din smag. Denne farvetype er nemlig ikke gået af mode endnu, og du kan derfor købe tøj i pastelfarver med god samvittighed. Slutteligt vil 80’erne få sit comeback, da pufærmer, højttaljede bukser, posede støvler og mønstrede kjoler med store skuldre ses meget på catwalken.

Hos www.blossom.dk vil du kunne forny din sommergarderobe med lækre items, der uden tvivl følger moden. Med alt fra Stine Goya og Birkenstock til Wolford og Gestuz er der mærker til enhver stil og smag. Du kan hente masser af sommerinspiration hos Blossom og tilføje nye ting til din garderobe.

Haven eller altanen – skønne sommerarrangementer

Uanset om du har have eller altan, giver sommeren gode muligheder for at afholde skønne arrangementer. Du kan invitere din veninde over til aftensmad og vin på altanen, holde fest for dine venner i haven eller blot nyde din partners selskab i solen. Til spilleaftner kan I både spille sjove brætspil eller udfordrende havespil. Havespillene kan være de klassiske spil såsom kongespil, stangtennis eller kroket. Selvom disse spil er lidt old school, er det altid sjovt at dyste mod hinanden. Afholder du en havefest, gælder det om at få haven dekoreret flot. Heliumballoner, lyskæder, blomster og stearinlys er alle gode ting at implementere i sommerfesten.

Mangler du at peppe din have, altan eller terrasse lidt op, kan du købe nye ting dertil. Trademax har alt til hjemmet, og de har derfor også skønne møbler til haven. Du kan både købe loungegrupper, spisebordssæt, altanmøbler og havesæt – alt sammen i skønne design. Se det store udvalg af havemøbler her og gør din have fuldstændig klar til sommerens fester.

Dette var to steder, hvor du kan hente masser af inspiration til sommeren. Du kan også blive inspireret i modemagasiner, på internettet eller blot ved at gå en tur i naturen eller byen. Herefter vil du være helt klar til at nyde solen og friheden i dit nye smarte sommertøj på din lækre altan eller farverige have. Tilbage er der blot at krydse fingre for, at den danske sommer bliver god i år.

@trendsales på Instagram