App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Giv din lædertaske nyt liv!

Har du købt en taske i en farve, men er mere til sort? Eller har du købt en taske, som bare trænger til en lettere opfriskning? På Trendsales kan du finde en masse second hand Balenciaga-tasker til rigtig gode priser. Og din taske kan hurtigt ligne en helt ny taske efter en farvning! Vi har lavet en guide med de bedste råd her. God fornøjelse! ?

DET SKAL DU BRUGE

  • Acetone
  • Husholdningssprit
  • Narvsværte (kan fås hos de fleste skomagere)
  • Pensler (1 stor og 1 lille)
  • Handsker

SÅDAN GØR DU

  • Rens læderet med acetone, så du får fjernet eventuelt fedt og snavs.
  • For at opnå det pæneste resultat, skal du fjerne alle snore og farve disse for sig.
  • Farv alle kanter og hjørner først, og husk at komme godt ind i revnerne.
  • Herefter farves resten af tasken.
  • Lad tasken tørre. Hvis du vil være helt sikker på at tasken er tør, så vent 24 timer mellem hver farvning.
  • For at læderet ikke trækker sig sammen, kan du hænge tasken op med nogle bøger i, det strækker læderet ud under tørring.
  • Alt efter taskens oprindelige farve, kan det være nødvendigt at give den 2-3 lag farve.
  • Vær opmærksom på, at narvsværte ikke gennemfarver lynlåse. Vi lod lynlåsene have den mørkeblå farve, som de i forvejen havde. Alternativt kan man købe en permanent tekstiltusch til farvning af lynlåse.
  • Når tasken er tør, kan alt hardware renses med husholdningssprit, som fjerner pletter fra farvningen.

SE HER, HVAD VI GJORDE

Vi havde en Balenciaga der var farvet fra blå til sort, men med tiden er blevet slidt:

balenciaga tasken inden farvning

Gå systematisk til værks ved at farve alle kanter først:

farv din balenciaga taske alle kanter

Husk at komme godt ind i hjørner og revner, det vil give et bedre slutresultat:

farv din balenciaga taske start

Tasken var god som ny efter farvningen:

farv din balenciaga taske resultatet

farv din balenciaga taske resultat hank

farv din balenciaga taske resultat

GÅ PÅ BALENCIAGA-JAGT I BAZAREN!

På udkig efter en taske? En clutch? Eller måske en pung? Klik på billedet og se udvalget:

balenciaga-second-hand-taske-1balenciaga-second-hand-clutchbalenciaga-second-hand-pung

Mangler vi et tip til noget i vores guide? Smid os en kommentar herunder, vi hører meget gerne fra dig! ?

@trendsales på Instagram