Kickstart 2016 med en oprydning!

75 % af alle Trendsales-brugere har ting i deres garderobe, som de ikke bruger mere. Hvorfor ikke rydde ud og sætte til salg? Her tipper vi om den metode, vi synes er sjovest og mest effektiv, når der skal sættes gang i salget og ryddes godt ud til et nyt år med både plads og råd til nye (eller brugte) fund 😊

Lav en plan

Hvad vil du opnå med oprydningen? Har du så meget tøj, at det er uoverskueligt? Har du ændret vægt? Fået et nyt job? Skal du være mor? Måske noget helt femte?

Grovsortér

Del dit tøj op i tre bunker!

  • BUNKE 1 – tøj du ofte bruger og føler dig godt tilpas i.
  • BUNKE 2 – tøj du føler dig godt tilpas i og som sidder godt, men som du ikke går i så ofte.
  • BUNKE 3 – tøj, som enten ikke passer, eller som er for slidt.

Finsortér

Prøv først alt tøj i bunke 2: Hvad sidder pænt, og hvad føler du dig godt tilpas i? Overvej, om du kan kombinere det med andre ting i din garderobe. Hvis det ikke sidder pænt eller kan kombineres med andet i din garderobe, så smid det i en ny bunke – BUNKE 4 – det tøj, der skal sælges videre.

Tag herefter bunke 3: Alt det tøj, du synes er for slidt kan afleveres på genbrug. Er det helt slidt ned, kan du alternativt aflevere det i butikker, der tager imod gammelt tøj for at genanvende materialet til nyt. Kig nøje på hvert stykke; Er det slidt op, fordi du har været ekstremt glad for det, så skriv det på en liste eller tag et billede. På den måde kan du nemmere pejle dig ind på, hvad du skal se efter i butikkerne, fordi det fungerer for netop dig!

 

Tip! 💡Sæt en lille lap papir på alle bøjler. Fjern papirsedlen, når du bruger tøjet på en bøjle! Alt tøjet med hvide lapper efter 2-3 måneder skal ud af garderoben.

 

Sælg!

Det tøj, der ikke skal indgå i din garderobe fremover, kan du med fordel sælge på Trendsales. Det er en god idé at være kritisk omkring det tøj, du sætter til salg; standen skal være fornuftig, og prisen skal sættes realistisk. Så opnår du størst succes med dit salg! 😊 Få vores fem tips til annoncer der sælger her.

Skærmbillede 2016-08-02 kl. 13.18.38