Identificer en ægte Louis Vuitton Neverfull Damier taske

10 tips til at identificere en ægte Louis Vuitton Neverfull Damier taske. Louis Vuitton Neverfull Damier er en af de mest populære Louis Vuitton tasker. Selvom taskerne først rigtigt begyndte at sælge i 2008, så har de allerede på meget kort tid fået ry for at være et musthave inden for klassiske tasker. Desværre er kopivareproducenterne klar over modellens popularitet, hvilket har ført til, at tasken i dag er en af de mest kopierede. På grund af dette har lavet denne guide, som kan hjælpe dig med at identificere en ægte Louis Vuitton Neverfull Damier taske. Hvis du er på udkig efter en Louis Vuitton Neverfull damier taske, så bemærk venligst, at denne model også findes i det populære monogram mønster. I denne vejledning fokuserer vi udelukkende på modellen med damiermønstret.

Louis Vuitton Neverfull Damier taske ægte

Foto:Louis Vuitton Neverfull Damier

1. Louis Vuitton datokode

Du kan finde datokoden på en lille læderflap i den store lomme inde i tasken. Datokoden er varmestemplet på læderet. Derfor vil tasker med datokoder, som er stemplet overfladisk være fake. Louis Vuitton tasker er lavet i Frankrig, USA (det franske selskab), Italien, Spanien, Tyskland og Schweiz. Andre “Made in” mærker, som angiver andet vil derfor være fake.

louis vuitton neverful datokode

Ovenfor ses et billede af en datokode som fortæller, at tasken er fremstillet i Frankrig d. 10. maj 2009.

2. Stemplet “Louis Vuitton Paris”

Varmestemplet med teksten “LOUIS VUITTON Paris Made in France” er skrevet i tre linjer. Over dette er der registreret ®. Stemplet kan ses i taskens foring.

louis vuitton neverfull stempel ægte

3. Metal detaljerne

I alle Louis Vuitton Neverfull Damier tasker medfølger det kendte metalvedhæng med logoet LV indgraveret. På forfalskninger medfølger dette oftest ikke. Derudover vil man også kunne se, at metallet på en forfalsknng er af en dårligere kvalitet. Oftest er metallet mere skinnende og lettere i vægt. Tjek altid LV-logoet i tasken og sørg for at teksten står klart og er let at læse.

louis vuitton neverfull logo metalvedhæng

4. Teksten på metalnitterne

På Louis Vuitton Neverfull Damier tasken er metalnitterne indgraveret med teksten “Louis Vuitton”. – Husk altid at tjekke om nitterne er indgraveret. På forfalskninger er indgraveringen ofte udeladt eller unøjagtig.

louis vuitton neverfull metal vedhæng

5. Rillerne på læderremmen

Hvis du lader fingrene køre hen over læderremmen, vil du kunne føle rillerne i læderets overflade. Disse er ikke kun trykt i overfladen, men riflet.

louis vuitton læder strop Damier

6. Firkanterne ved samlingerne er symetriske

Sømmen på en ægte Louis Vuitton Neverfull Damier taske er smukt udført. Kvadraterne i daimermønstret er altid symetriske og perfekt sammensat. På forfalskninger ses det ofte at samlingerne er skæve og unøjagtige.

louis vuitton neverfull syning

7. Kun otte kvadrater indeholder teksten “Louis Vuitton Paris”

På Louis Vuitton Neverfull Damier tasker er der kun otte kvadrater, som indeholder teksten “Louis Vuitton Paris”. Beregn om antallet af kvadrater med tekst stemmer overens. Teksten er altid skrevet med den modsatte farve af kvadratet.

louis vuitton neverfull firkanter ægte

8. Syningerne

Louis Vuitton håndværk er af topkvalitet. Hvis man måler 3 cm af syningen på originalen, bør dette stykke indeholde 7 eller 8 sting. På forfalskninger er indholdet af sting oftest lavere og finishen er ringere udført.

louis vuitton neverfull syning 7-8 per cm

9. Størrelser og materialer

Louis Vuitton Neverfull Damier taskens størrelse: GM, MM, PM

  • GM er den største og den måler: 15.75 x 12.99 x 7.87 inches, og priserne spænder fra 7.043,50,- til 8.410,- (målt i danske kroner).
  • MM er medium størrelsen og den måler: 12.6 x 11.42 x 6.3 inches , og priserne spænder fra 6.701,50 til 7.932,50,- (målt i danske kroner).
  • PM er den mindste og den måler: 11.42 x 8.66 x 5.2 inches, og priserne spænder fra 6.359,50,- til 7453,50,- (målt i danske kroner).

Materialerne fås i: Damier Ebene Canvas eller Damier Azur Canvas

louis vuitton neverfull damier farver

10. Foring

Louis Vuitton Neverfull Damier taskers foring fås i farverne rød og cremefarvet. Louis Vuitton Neverfull Damier tasker bliver aldrig nedsat! Louis Vuitton tasker vil aldrig blive sat på udsalg. Du kan finde utallige hjemmesider, som sælger “nye” Louis Vuitton tasker nedsat med 50 % eller 80 %. Men lad dig ikke narre! Disse tasker er fake. Den eneste måde du kan erhverve dig en billigere Louis Vuitton Neverfull Damier taske er ved at købe en brugt. Dog er det næsten umuligt at finde en brugt Louis Vuitton Neverfull Damier taske under 3.000,-. Måske vil du kunne finde mindre håndtasker, punge og tegnebøger til den pris, men aldrig i originalstørrelsen.

9
Vi håber, du fandt disse tips brugbare! Synes du der mangler et tip? Skriv en kommentar herunder, så vi kan gøre guiden bedre 😊