App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Nike har med sin Flyknit-teknologi revolutioneret markedet for sneakers og løbesko. Nike Flyknit Racers og Nike Flyknit Trainers er ikke en undtagelse og betegnes som nogle af de mest innovative løbesko på markedet.

Qua det stilrene look er modellen blevet en af de mest hypede og populære indenfor både mode- og sportsverdenen.

Da Nike producerer de forskellige modeller og farver i begrænset oplag, har hypen stille og roligt bredt sig til Trendsales’ digitale klædeskab. Her købes og sælges skoene flittigt videre second hand til stor glæde for Nike-fans, Flyknit-entusiaster og sneakers-elskere.

Desværre har hypen også forårsaget en interesse i skoene fra kopivareindustrien. Flere og flere ulovligt kopierede Nike Flyknit Racers og Nike Flyknit Trainers dukker desværre op på forskellige websites og forvirrer forbrugerne og skader de originale producenter.

Grundet Trendsales’ dybdegående arbejde med at bekæmpe handel af kopivarer på deres markedsplads, har modebazaren med hjælp fra det singaporeanske sneakers-site ”Saints” lavet en guide, der kan beskytte dig mod en dårlig oplevelse.

Tips til at spotte de uægte Flyknit Racer sneakers

Nike flyknit skoæske farve real vs. fake

Til at starte med skal æsken, som skoene kommer i, have en mat overflade. Der er meget få undtagelser, men man kan være ret sikker på, at det er en kopivare, man har købt, hvis overfladen skinner en smule.

Nike flyknit skoæske label real vs. fake

Dernæst er labelen på æsken også væsentlig at kigge nøje efter. Den valgte font og mellemrummene mellem bogstaver, tal og linjer skal være ens og konsistent. På netop dette billede kan man især se, hvordan fonten og mellemrummene på den uægte æske adskiller sig fra den ægte.

størrelse tag flyknit racer real vs. fake

Næste element, som kan være afslørende for, hvorvidt dine sneakers er ægte eller fake, er mærket bag pløsen. Ifølge Saints er kopivareindustrien blevet langt bedre til at efterligne den ægte, men som ved labelen på æsken, kan forskellen ofte spottes fonten og mellemrummene. Læg især mærke til forskellene på ”nikebetterworld.com”, ”Made in Vietnam” og ”USP”-koderne på de to mærker ovenfor.

 

sål flyknit racers real vs. fake

Sålens ”Racing Road”-grafik er på de uægte eksemplarer ofte strøget på – det betyder, at teksten er nem at fjerne med neglen eksempelvis. Grafikken på det ægte par er printet i sålen, hvilket gøre skriften tydeligere og detaljerne pænere. Læg mærke til forskellen på ”N” og ”G” på de to par.

hæl bag Nike real vs. fake

Hælkoppen bør være symmetrisk på ægte Nike Flyknit Racers. Dette eksempel viser, hvordan de uægte har en deform og asymmetrisk hælkappe.

flyknit racer side real vs. fake

Også fra siden kan det ses, hvordan hælkappen er forskellig fra den ægte model til den falske. På kopien går skoen mere lodret op i hælen, mens den ægte har en større bue på hælen.

flyknit teknologi real vs. fake

Også på snuden af skoene, kan man se en tydelig forskel – her er lufthullerne større på de ægte. Formentlig fordi kopisterne har svært ved at kopiere Nike’s Flyknit-teknologi. Saints understreger dog, at de gennemgåede faktorer kan varierer fra eksemplar til eksemplar. De anbefaler at bedømme skoene ud fra samtlige punkter, inden man går videre med købet.

Handler du på Trendsales, kan du dog være helt tryg, når du handler via TSpay – Trendsales’ eget handelssystem. Her er du gratis og automatisk beskyttet af Trendsales’ Handelstryghed, så du eksempelvis får pengene tilbage, hvis varen viser sig at være en kopivare.

Mangler vi et tip i vores guide? Skriv en kommentar til os herunder, så vi kan gøre vores guides bedre og sammen bekæmpe kopivarer! 😊

@trendsales på Instagram