App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Januar er hård. Rigtig hård. Og det er kun midt på måneden, selvom din bankkonto måske snyder dig til at tro, at det er sidst på måneden… ? Hvad end der skal fyldes op på kontoen eller spares op til næste drømmekøb, er en hurtig og nem måde at tjene lidt ekstra, at sælge ud af dine aflagte ting i garderoben. Der gemmer sig højst sandsynligt skjulte skatte! Her viser vi dig fire populære ting, der er i høj kurs på Trendsales: fire bud på sikre hits til videresalg! Og selvom du ikke har lige netop disse ting liggende i dit skab, håber vi det kan give lidt inspiration til skattejagten ?


ganni

1. Ganni uldfrakker

Ganni laver nogle smukke, varme og hyggelige uldfrakker, som mange efterspørger. Og det gælder også på Trendsales, hvor der er et stort udbud – og ligeså stor efterspørgsel.

Nypris: 2.200 kr. 
Gensalgspris: ca. 1.100-1.500 kr. 


Proenza Schouler ps1

2. Proenza Schouler PS1

Ja, den er også dejlig! Vi forstår godt, hvorfor Proenza Schouler tasken er så eftertragtet, og det er den bestemt også i bazaren. Her er der også en god indtjening. Så er spørgsmålet bare, om du vil af med den?

Nypris: 10.000-11.500 kr. 
Gensalgspris: ca. 6.000-8.000 kr.


chanel sneakers

3. Chanel sneakers

Kan man i virkeligheden have for mange sko? Hvis du skulle stå i den situation, at du har et par Chanel sneakers liggende, som du alligevel ikke bruger, er der rig mulighed for at sælge videre til en favorabel pris.

Nypris: 2.200 kr.
Gensalgspris: ca. 1.100-1.500 kr. 


mulberry bayswater

4. Mulberry Bayswater

Her er en sand klassikker. Og som det er med klassikkere går de aldrig af mode. Tendensen er tydelig på TS, hvor gensalgsprisen ligger på 5000-6800 kr. for en taske. Her er der meget forskellige priser, da både stand og materiale har en afgørende betydning for prissættelsen.

Nypris: 7.000-10.000 kr.
Gensalgspris: ca. 5.000-7.000 kr. 


Tid til at sætte til salg?

Har du noget liggende i skabet, som med stor sandsynlighed har en god gensalgsværdi? Så er det bare med at sætte det til salg. Du kan gøre det nemt – og selvfølgelig gratis – på Trendsales, hvor der måske er en heldig fashionista, som står og mangler netop dit item og kan give både din bankkonto og dit aflagte tøj et nyt liv ?

@trendsales på Instagram