App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search
THEA KAPPEL_FINAL

 

Tilbage i foråret 2006 oprettede jeg en bruger på Trendsales. Jeg gik i gymnasiet og havde forelsket mig i et par messingblade øreringe, som hittede på det tidspunkt. Jeg faldt i min googlesøgning over det perfekte par øreringe på en annonce på Trendsales, hvis hjemmeside jeg ikke tidligere havde stiftet det store bekendtskab med. For mig blev det dog starten på en lang ”karriere” som Trendsales-bruger, der ikke kun har haft afgørende indflydelse på mine forbrugsvaner, men også på min garderobe. I dag ser jeg tilbage på nogle af højdepunkterne fra min tid med Trendsales.

1. Drømmetasken til halv pris

Jeg har lavet rigtig mange gode køb på Trendsales gennem tiden. Dog er der særligt ét jeg husker. Jeg var lige flyttet hjemmefra og pengene var ret små. Jeg havde dog forelsket mig i en taske fra svenske Tiger of Sweden, men 2500 kr. virkede helt uoverskueligt i mit stramme budget. Derfor skød jeg en hvid pil efter tasken, indtil jeg en dag et par uger senere tænkte, at jeg da lige kunne give Trendsales et forsøg. Minsandten om den ikke var til salg – og så endda i spritny stand.

Det gik hurtigt med at byde og jeg endte med at få tasken til 1100 inkl. porto. Så var det godt nok sådan noget med at spise havregrød resten af måneden, men jeg fortrød aldrig mit køb og tasken endte med at følge mig hele vejen igennem min studietid. Selvom tasken i dag er ved at være noget slidt, har jeg den faktisk stadig i kælderen, fordi jeg – modsat mange andre ting – ikke kan nænne at skille mig af med den. Den minder mig om den glæde der var ved at unde mig selv noget luksus midt i en tid med smalkost.
Tasken Thea fandt på Trendsales

2. Trendsales Magazine

Har du været med herinde helt fra starten af, har du sikkert været forbi det der i engang blev kaldt for ”Magazine”, som nu hedder ”debat”. Stedet, hvor brugere af Trendsales kan debattere alt fra portopriser til knuste hjerter. Jeg læste selv for alvor med på forummet tilbage i 2008-2009, hvor jeg havde lange dage eftermiddage ved computeren i jobbet som receptionist. Jeg husker, at jeg misundeligt så til fra min pind i Jylland, da flere af de trofaste brugere valgte at mødes til en sammenskudsfest i KBH et sted, ligesom jeg fulgte med da flere brugere sprang ud som modebloggere, hvor af flere af dem faktisk endte med at vokse sig store. Så på den måde blev Magazine faktisk det, der gjorde, at jeg startede med selv at læse og senere selv oprettede en modeblog.

 

3. Det allerbedste byt

Nogle gange glemmer jeg, at Trendsales ikke kun er køb og salg, men at det faktisk også i mange år har været et sted for unikke byttehandler. Jeg har i min tid byttet en hel del og ofte med en bragende succes for begge partere. Den allerbedste byttehandel var dog en helt særlig fin én af slagsen. Sagen var den, at jeg havde tabt mig og derfor var mine yndlingsbukser blevet et nummer for store. Jeg satte derfor jagten ind på et par i nummeret mindre og fandt en sælger på Trendsales, der havde dem til selv. Jeg spurgte hende dog imidlertid om hun ville bytte sine med mine, hvis jeg ellers betalte portoen for os begge to. Hun var ikke langsom til at sige ja, for som hun sagde ”det gør ingen forskel for mig, om jeg skal sælge den ene eller den anden størrelse”. Det er til dato en af de sødeste TS-brugere, jeg har mødt.

Untitled-1

Efter at have gravet i arkiverne fandt jeg dette billede, hvor jeg har de famøse haremsbukser på – dem jeg byttede mig til. De var et kæmpehit!

4. På vej til fest

En af de ting, jeg har købt og solgt mest af, her på siden er uden tvivl festtøj. Vi kender det alle sammen. Du har købt en festkjole, haft den på to gange og så er du blevet træt af den. Når vi køber og sælger vores kjoler videre på den måde, bliver det næsten til et stort, fælles klædeskab.

Den oplevelse havde jeg også for nyligt, hvor jeg en lørdag eftermiddag fik en besked på en annonce for et par pænere bukser, jeg havde til salg. Kvinden, der skrev, spurgte om hun komme forbi og hente min bukser nu og her, da hun meget gerne ville købe dem. Jeg var tilfældigvis hjemme, så det kunne hun sagtens. Da hun hentede dem, fortalt hun, hvordan hun netop havde været ude og shoppe tøj til en fest, hun skulle til om aftenen. Hun var faldet for et par bukser, men ville lige tjekke om hun kunne få dem billigere på Trendsales – hvor hun så var faldet over mine. Hun gik glad videre og tog til fest i bukserne samme aften.

Jeg er ikke i tvivl om, at du sikkert har haft mange tilsvarende fine, sjove og skønne handler på Trendsales i de forgangne 15 år. Du er velkommen til at fortælle om din bedste af slagsen i en kommentar nedenfor.

 

nordrobe knap

 

@trendsales på Instagram