App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search
THEA KAPPEL_FINAL

Vi er kommet til afslutningen på #RydUdfordringen og det har virkelig været en fornøjelse at følges med jer igennem de forskellige opgaver i den seneste måneds tid. Sammen har vi kigget nærmere på vores favoritter, lave en ønskeliste til drømmegarderoben, sorteret ud og lavet en shoppeliste til vinterens garderobe. Måske du allerede har kastet dig over nye køb og måske har du endda fundet guld i blandt de mange annoncer her på Trendsales? Lige meget hvad, så handler det nu om at nyde, at der er styr på garderoben. Derfor får du i dag 5 små tips til, hvad du fremadrettet kan gøre for at bevare overblikket og undgå at garderoben roder til igen.

1. OPLYS GARDEROBEN

Noget af det, de færreste tænker på, når de står foran skabet om morgenen for at klæde sig på er, hvor sparsomt lys der rent faktisk er i de fleste klædeskab. Første tip til fremadrettet at holde orden i skabet er derfor, at du sætter en eller anden form for belysning op i dit skab. I dag findes der heldigvis en masse muligheder med LED-pærer, der kører på batteri og som ikke bliver så varme, selvom de er tændt i længere tid ad gangen. De fleste løsningen kan gøres for omkring 150 kr.

2. HÆNG DET OP, DER KAN HÆNGES OP

Tommelfingerreglen er, at når det kommer til indretning af garderoben, så er bøjlestænger langt bedre end hylder. Du har nemlig meget nemmere ved at navigere i tøjet, når det hænger og du kommer samtidig ikke så nemt til fx at vælte en bunke, når du skal have noget ud af skabet. Tip nr. 2 er derfor at hænge mest muligt af dit tøj op. Dog skal strik blive liggende på hylden, da bøjlerne ellers risikere at ødelægge maskerne. Vælg gerne bøjler af god kvalitet og tykkelse i samme farver og vend dem i ens retning for et lækkert, stilrent udtryk.

3. UNDGÅ FLERE LAG

Vil du undgå rod i garderoben, så undlad at have flere lag tøj hængende på bøjlerne eller at have to lag af tøj på hylderne. Har du brug for pladsen, vælg i stedet skuffer, hvor overblikket er langt bedre og du derfor kan udnytte den fulde dybde af dit skab.

4. ORGANISÉR EFTER FARVER (OG KATEGORI)

Hvis du ikke allerede gør det, kan jeg virkelig anbefale at organisere din garderobe efter farver og/eller kategori. Der skaber er rart for øjet at kigge på, skaber mere overblik og gør det nemmere at finde det, du leder efter, når det skal gå stærkt om morgenen.

5. ”ÉN IND – ÉN UD” – REGLEN

Et sidste tip til fremadrettet at undgå, at din garderobe bliver rodet er at holde mængden af tøj på det niveau, det har nu. Den nemmeste måde at sikre det på er reglen, om at flytter der noget nyt ind, så skal der noget andet ud og videre. På den måde sikrer du at garderoben ikke vokser og så kan du jo passende sælge eller bytte tingene på Trendsales.

@trendsales på Instagram