App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Storbritannien huser nogle af verdens største og mest succesfulde modeproducenter.

Fælles for disse producenter er, at de ikke kun har succes på det britiske marked, men også i resten af verden. I dette blogindlæg bliver du præsenteret for nogle af de succesfulde britiske modeproducenter, som hitter både herhjemme og i resten af verden.

Barbour

Barbour – J. Barbour & Sons Ltd – er en ældre modeproducent med mere end 100 år på bagen. Virksomheden er globalt kendt for at producere vandtæt overtøj, lædervarer, accessories og meget mere til både kvinder, mænd og børn. Selskabet blev grundlagt af John Barbour i South Shields, England, for adskillige år siden.

Barbour har som bekendt specialiseret sig i at designe og udvikle tøj til regnfulde klimaer, hvorfor det ikke er så besynderligt, at mærket hitter hos danskerne. Lyder dette brand som noget for dig, kan du med fordel købe en Barbour jakke eller andet tøj fra den populære modeproducent.

Mulberry

Mulberry er endnu en britisk modeproducent med enorm succes.

Mulberry er kendt for at producere eksklusive tasker, punge og covers af højeste kvalitet. Deres produkter befinder sig i den høje prisklasse, men man kan til gengæld være sikker på, at der ikke er en finger at sætte på hverken kvaliteten eller designet. Alt er nemlig tænkt ned til mindste detalje. Mulberry er og bliver et hit blandt kvinder med en kærlighed for flotte tasker.

Selve virksomheden blev grundlagt af Roger Saul og Joan Saul i Somerset, England.

Henri Lloyd

Henri Lloyd – grundlagt af Henri Strzelecky – har for længst opnået deres helt store internationale gennembrud. Virksomheden producerer i dag tøj til begge køn, men det er ingen hemmelighed, at tøjet er mest populært blandt midaldrende mænd. Henri Lloyd er garant for tøj, som er både praktisk, funktionelt og trendy.

I dag har den britiske modeproducent base i Manchester, England.

Lyle & Scott

Lyle & Scott er et af de brands, som man bare ikke kan komme uden om, hvis man er mand og interesserer sig for mode. Lyle & Scott står nemlig bag noget af det mest trendy herretøj på markedet. De er især kendte for at fremstille velsiddende polobluser, sko og sweatshirts.

Lyle & Scott blev grundlagt i Hawick, Skotland, hvor de fortsat har hovedbase. Dette britiske brand er i dag at finde i rigtig mange herretøjsforretninger verden over. Du kan formentlig finde mærket i en af dine lokale herretøjsforretninger. Alternativt kan du shoppe deres moderigtige og komfortable tøj på nettet. Der er op til flere online forhandlere.

@trendsales på Instagram