App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

Måske er du selvstændig, eller måske arbejder du bare ofte hjemmefra? Uanset hvad, er det afgørende, at dit hjemmekontor har de ideelle arbejdsbetingelser, så du undgår spændinger i ryg og nakke. Læs her hvordan du skaber den perfekte arbejdsplads i hjemmet (hvor du ikke går på kompromis med design). 

Der er mange hjemmearbejdende, som går på kompromis med kontorindretningen, når de skal vælge kontormøbler. Det kan nemlig være svært at finde møbler, der både er praktiske – og som også passer ind i den øvrige indretning i hjemmet.

Vi anbefaler, at man går efter et godt ergonomisk hæve sænkebord, når man skal vælge det nye skrivebord til hjemmearbejdspladsen. Hæve sænkebordet gør det nemlig muligt at regulere højden, og man kan i løbet af arbejdsdagen stå op og arbejde. Det kan måske lyde upraktisk, men ofte er det kun et spørgsmål om, at man vænner sig til det.

I starten kan det være en fordel at stille et ur, der minder om, at det er tid til at skifte arbejdsstilling. Sæt uret til at ringe en gang hver/hver anden time, så du, i løbet af dagen, husker at stå op.

Undgå ryg- og nakkesmerter med hæve sænkeborde

Hele 40 pct. af FOA’s medlemmer har smerter i muskler og led hver eneste dag, skriver man i dette indlæg fra Jyllands-Posten, der blandt andet handler om, at alt for mange tager piller for smerter i løbet af en arbejdsdag.

Hvis man står op i løbet af dagen, får man brugt musklerne i kroppen, og studier viser, at man også bevarer koncentrationsevnen langt bedre. Hvis man skiftevis står- og sidder ned i løbet af arbejdsdagen mindsker man også risiko for muskelspændinger, der kan resultere i spændingshovedpine eller rygsmerter. Der er delte meninger omkring, hvorvidt hæve sænkeborde bidrager til en øget blodcirkulation. Eksperter er dog enige om, at det med sikkerhed giver en masse andre fordele.

Få en bedre kropsholdning

Sidst men ikke mindst giver et hæve sænkebord også en langt bedre kropsholdning. Mange kender til, at man får en dårlig holdning, når man sidder ned en hel dag. Det skyldes blandt andet, at man ikke får bevæget muskelgrupperne i ryggen. De bliver derfor ”slappe”, og man bliver (over tid), derfor ikke i stand til at holde kropsholdningen korrekt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at man ”falder sammen” og at man får en overbøjet kropsholdning – hvilket ikke ligefrem ser pænt ud.

Kombiner de skiftende arbejdsstillinger med en gåtur

Som supplement til de skiftende arbejdsstillinger, bør man supplere med små gåture. Det er en misforståelse, at hæve sænkeborde kan stå som erstatning for motion. Selvom det øger koncentrationsevnen at skifte arbejdsstilling i løbet af en dag, bør man også få lidt frisk luft til hjernen, og her kan en lille gåtur i pausen være en oplagt ide.

Hvilke hæve sænkeborde skal man vælge?

Der findes mange forskellige spillere på markedet i forhold til ergonomiske skriveborde, men mange af dem halter gevaldigt, når det kommer til at forene design og funktion i ét og samme produkt.

Der er stor forskel på priserne og designet på hæve sænkeborde. De billige modeller kan fås steder såsom IKEA. Vil man betale for lidt ekstra luksus, er der dog andre gode spillere på markedet. Kinnarps er et rigtig godt bud, hvis man både vil have nogle pæne møbler til kontoret – og samtidig have hæve sænkeborde, der kommer i flotte designs! Hør ad hos venner og bekendte, og kontakt forskellige brands for at høre om, hvad de hver især kan tilbyde.

Arbejder du ikke hjemmefra?

Selvom du ikke arbejder hjemmefra, er det stadig værd at nævne over for din chef, at ergonomiske kontormøbler er en god investering.

@trendsales på Instagram