App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

I takt med familieforøgelse er det naturligt, at man begynder at kigge sig omkring efter en ny (større bolig). Måske kribler det i fingrene for at få lov til at indrette det nye drømmehjem. Boligpriserne er tårnhøje, så du bliver nødt til at gå på kompromis. Stop med at dagdrømme om din nye bolig – det kan hurtigt ende galt!

Derfor er dagdrømmeriet en dum idé

Budgettet er lagt. Lånebeviset er på plads. Den sidste krølle på underskriften er sat. Beliggenheden er i orden. Kvadratmeterne kan rumme hele familien. I er med andre ord faldet pladask for jeres drømmebolig – en bolig, der rummer et hav af muligheder!

Lidt maling kan klare ærterne – eller kan det?

I takt med de tårnhøje boligpriser er mange unge nødt til at gå på kompromis et sted. Det mest oplagte er husets fremtræden. Godt nok er køkkenet gammelt, men det kan hurtigt piftes op med lidt maling og accessoires. Toilettet trænger også til en mindre overhaling, men umiddelbart ikke noget, lidt kalkfjerner ikke kan klare. Vinduerne er godt nok gamle, men I har jo hele livet til at sætte nogle nye i? Du ser måske allerede dette som en løftet pegefinger, for du har hørt det så mange gange før: Pas på! Ikke desto mindre begår mange (rigtig) mange den samme fejl, når først forelskelsen i boligen og dagdrømmeriet tager fart.

Her går det grueligt galt

Ejendomsmægleren er charmerende og troværdig, og han/hun er jo oprigtigt interesseret i, at begge parter går tilfredse fra handlen, og at boligen sælges til den rigtige pris. Forkert! Ejendomsmæglerne handler i sælgers interesse – ikke jeres! Hvis I ikke har dette in mente kan det gå grueligt galt!
I har brug for personer, der taler jeres sag. Første skridt er at kontakte en håndværker, der kan gennemgå boligens stand fra a-z. Herefter skal I kontakte en boligadvokat, der blandt andet kan sikre, at I ikke betaler for meget for boligen. Sidst men ikke mindst skal I tegne en ejerskifteforsikring.

Boligadvokat

Ordet ”boligadvokat” kan muligvis få dig til at gyse – for alle ved da, at en advokat tømmer ens pengepung på et splitsekund. Sådan er sandheden heldigvis ikke. De dygtige boligadvokater tager kun betaling, hvis I ender med at købe huset. Desuden er pengene ekstremt godt givet ud, set i betragtning af, hvis jeres drømmehus viser sig at være den rene skandale. Det kan nemlig løbe op i usammenlignelige summer.

Håndværker

Der kan være en del faldgruber ved at købe et håndværkertilbud. Lad derfor lige en dygtig håndværker gennemgå boligen – også selvom der er tegnet en tilstandsrapport. Det er så vigtigt, at I også har en fagmand inde over, når der er tale om en så stor beslutning.

Ejerskifteforsikring

Sidst men ikke mindst skal I, sammen med sælger, indgå aftale om en ejerskifteforsikring. Den dækker mange af de eventuelt ubehagelige overraskelser, der kan vente jer ved at købe jeres nye bolig.

Når I har været igennem ovenstående, kan du begynde at dagdrømme om din nye bolig.

@trendsales på Instagram