App Store Android YouTube Facebook Instagram Trendsales mail search

 

Kaffe er ikke bare kaffe. Og i dag er en kaffemaskine heller ikke bare en kaffemaskine. Uanset om man er til meget mælkeskum, sværger til mocca eller foretrækker soyamælk i sin americano, så er kaffebrygning blevet in – og espressomaskiner er ikke længere kun for cafeerne. Nu kan du selv skabe baristastemning hjemme og få dine gæster til at udbryde et ”wow”, næste gang du serverer kaffe for dem.  

Og det behøver ikke at blive et stort, uoverskueligt projekt at give dit samtalekøkken eller stuen en makeover så du får en ægte, chik franskbistrostemning. Vi har samlet 5 tips til dig, der gerne vil imponere veninderne med en latte, der taler ind i hjertet til både kaffeelskeren og espresso-hipsteren – og som selvfølgelig også er billedbloggeren værdig.

1 – Den helt rigtige kaffemaskine

Som du nok har regnet ud, kræver dit nye baristakøkken den helt rigtige espressomaskine, før du kan begynde at kværne bønnerne til en cappuccino eller café au lait. Din kaffemaskine skal have et stilfuldt udtryk og heldigvis findes der et stort udvalg af espressomaskiner og kaffemaskiner, uanset om du blot ønsker en god kaffekværn til dine nyindkøbte colombianske kaffebønner, en mælkeskummer eller du vil gå all-in med en espressomaskine, der kan det hele.

 

2 – Hvilke kaffebønner skal du vælge?

Det er næsten en videnskab at vælge kaffebønner med det store udbud der i dag er for kaffeentusiasten. Men det behøver ikke at være så vanskeligt. Find ud af, hvad du bedst kan lide: Er du til en kraftig smag eller til den milde og runde? Det kan være, du ønsker en stærk opkvikker til at starte dagen på eller kaffe med chokoladesmag til gæsterne, når du serverer desserten.

 

3 – Åbne hylder i dit kaffehjørne

Du har fundet din kaffemaskine og dine bønner. Nu vil du også visuelt imponere dine gæster. Åbne hylder i dit kaffehjørne, er en nem måde at skabe den rette caféstemning. Fyld hylderne op med flotte, stilfulde eller farverige kopper, dit kaffeudvalg og dekorér desuden med planter og stearinlys for at skabe den klassiske, danske hyggestemning. Har du brug for mere inspiration? Se hvordan du skaber et New Yorker-look eller smukt og dekorativt udtryk med åbne hylder.   

 

4 – Udnyt de små kringelkroge

Uanset om du har et stort køkken eller ej, kan du udnytte det lille hjørne eller den skæve endevæg ved at placere et lille rundt bord og et par parisiske caféstole og voilá – du har skabt et intimt hjørne, hvor du kan servere kaffe fra din nye espressokværner eller stilrigtige kaffemaskine.

 

5 – Små og store billeder i forskellige rammer

Skab den helt rigtige stemning med et potpourri af billeder og små plakater i forskelligartede rammer. Det kan være qutoes som den velkendte But first coffee, et sort/hvid af kaffebønner, mælkeskumskunst, cirkel kaffe-damen, eller stemningsbilleder fra Paris – mulighederne er uendelige – så slip kreativiteten løs!

 

Vi håber, du føler dig godt klædt på til at transformere dit køkken eller uudnyttede hjørne til et ægte baristarum med stor hyggeværdi. Med en espressomaskine eller kaffekværn, nye hylder, planter og plakater har du samlet de vigtigste elementer til dit KaffeCorner.

Så sæt kaffen over og kast dig ud i et sjovt forårsprojekt!

 

@trendsales på Instagram