Categories


Authors

00'erne gør comeback

00'erne gør comeback

Du tænker måske: har de overhovedet været væk?

Vi er også lidt i tvivl selv. Det føles kun som et nanosekund siden, at vi hørte Black Eyed Peas på vores iPods, tog billeder i spejlet med blitz og ville gøre alt for at få fingrene i de nyeste D&G-bluser.

Men de styles, du lykkeligt havde glemt alt om, har altså kæmpet sig tilbage ind i folks garderober anno 2019 - fordi moden har det med at gå i ring, og så er der jo rig mulighed for at shoppe lidt secondhand-items.

Scroll ned for at se, hvilke 00’er items der gør comeback.

Hårpynt

Det kommer nok ikke som et chok for de fleste, at hårklips og -spænder igen er blevet ret så populært. Gadebilledet og sociale medier har bugnet med spænder i alverdens afskygninger - fra farverige, kitschede kattespænder til mere enkle og perlebesatte hårklips.

Små skuldertasker

I slut 90’erne og de tidlige 00’ere var det Carrie Bradshaws fortrukne taske, The Baguette, som var her, der og alle vegne. Og nu ser det altså ud til, at den ikoniske taske har set dagens lyse igen. På Trendsales har vi i øjebliket masser af de små skuldertasker til salg. Alt fra Louis Vuitton og Fendi til high-street vintage.

Kitten heels

Denne type stilletter kan kendes på dets meget lille og smalle hæl. Ligesom baguette-skuldertasken var Sex and the City også smækfyldt med de ikoniske sandaler. De er ret cute, hvis vi selv skal sige det.

Dyreprint

Kalder alle teenagere af 00’erne. Kan I huske D&G’s ikoniske toppe i leopard- og zebraprint? Hvis du ikke har solgt dem videre, så er det altså nu, du skal finde dem frem fra gemmerne. Enten for at bruge bluserne på ny - eller sælge videre; der er rift om buddet, skal vi sige dig.

Limegrøn

Scroller man igennem Instagram, kan man næsten ikke undgå at støde på den iøjenfaldende, grønne limefarve. Og spotter man noget på Instagram gentagende gange, så må der være et eller andet om snakken.

Farvestrålende halskæder

Så er det tid til at finde dine gamle halskæder frem - eller måske gå på opdagelse i din mor eller bedstemors smykkeskrin. De farverige halskæder kan peppe ethvert efterårsoutfit op.

Farvede brilleglas

Kender du Britney-brillen? Måske er det et ord, vi selv har fundet på. Men utallige popstjerner fra 00’erne - vi nævner i flæng; Britney Spears, Anastasia, Jennifer Lopez - trådte ikke udenfor en dør uden solbriller i farvet glas, og hvis de så også var prydet med similisten, var der ikke et øje tørt.

Trendsales venindebog // Hanni Gohr

Trendsales venindebog // Hanni Gohr

Trendsales fund // Full denim👖

Trendsales fund // Full denim👖