Categories


Authors

Hvem skal du følge? Mode til kvinder

Hvem skal du følge? Mode til kvinder

Som noget nyt præsenterer vi dig for et udvalg af skønne Tradonees, der har nogle særlige cool shops og bestemt er værd at følge på Tradono lige nu. I denne uge har vi fokus på brugere med items til alle os kvinder. Tag et kig med og bliv inspireret af deres garderober 👭

Emma Asmussen, København

I Emmas shop finder du en masse lækre mærker som Bruuns Bazaar, Custommade, Malene Birger og Baum Und Pferdgarden. Emma sælger ud af både gamle og nye kollektioner og med sine mange og flotte annoncer, er hun bestemt værd at holde øje med, hvis du søger lækkert kvalitetstøj.

Cecilie Sørensen, København

Med 136 stykker tøj, sko og accessories til salg har Cecilie med sikkerhed noget for enhver smag. Den tidligere Ugens Tradonee sælger primært ud af high street-mærkerne Zara, Monki og H&M. Lige nu kan du få fingrene i en frynset lædernederdel, der er perfekt med en lun strik her til efteråret.

Nicoline Heyman, Odense

Nicolines stil er 'casual cool' - med et twist. Du kan for eksempel få fat i en quirky crop top med Looney Tunes "Tweety Bird". Hvor fed en den ikke lige? Nicolines annoncebilleder giver desuden en god forståelse af tøjets fit og inspirerer til, hvad du kan sætte til de enkelte dele. En topsej idé, hvis du spørger mig! 

Celina Jølst, København 

Celinas shop består af nogle lækre basis 'street' items som sweatshirts fra Wood Wood og sneaks fra Adidas. Celina er desuden ikke bleg for at vise, hvordan rigtige jeans skal sidde. Som en bonus skriver hun også sjove og anderledes tekst til sine annoncer. Optur!

Melissa Reifling, Aarhus

BLING BLING ✨ Melissa har flere fine og rå accessories til salg i sin shop, der dækker over både smykker, sko og tasker. Melissa er bestemt værd at følge, hvis du trænger til lidt nyt bling. 

Anne-Marie Jensen, Aarhus

Du kan finde unikke, retro items i Anne-Maries shop, hvor søde skjorter og plisserede nederdele i fine farver og prints springer frem. Hvis du også er nede med retro-stilen, så følg Anne-Marie på Tradono lige nu. 

Har du et forslag til Tradonees, man bare MÅ følge, og som skal med i næste indlæg? Eller har du selv en Tradonoshop, som du synes fortjener lidt opmærksomhed? Så må du hellere end gerne fortælle os om dem lige her 👇🏽🙏🏼

 
Hvem skal du følge på Tradono? Herre Edition

Hvem skal du følge på Tradono? Herre Edition

Køb boostere

Køb boostere