Categories


Authors

Sådan søger du på Trendsales 🔍

Sådan søger du på Trendsales 🔍

Du leder efter lige præcis dét! Men hvordan skal du nogensinde finde lige præcis dét? Når du søger på Trendsales, kan du søge igennem vores filter eller bruge fritekstsøgning. Her får du et par fifs til go’ søgning på Trendsales og en lille velkomst til et par nyheder i filteret – et par I har efterspurgt!

Nyheder i filteret

 
filter_begge.png
 

Farver i filteret 🌈

Skal du købe noget nyt i pink til dine onsdagsmiddage? Så kan du jo bruge det nye farvefilter – både på app’en og websitet. Der kan du også finde noget i rosa, army-grøn, guld eller noget helt fjerde.

Størrelser er flyttet et niveau op ☝🏽

Det vil altså sige, at du nu kun skal vælge kvinder, børn & tweens eller mænd, og så ser du straks alle relevante størrelser. Det er især fedt for dig som ‘snuser’ lidt rundt i både sko og tøj. Nu kan du eksempelvis vælge M i tøj og str. 39,5 i sko på en gang! Så får du et fyldt feed i lige præcis din størrelse.

Skostørrelser i hele og halve 👞

Yes! Du så rigtig - str. 39,5 er nu muligt at vælge i sko. Selvfølgelig sammen med 35,5, 41,5 og alle de andre halve muligheder. Dette har været efterspurgt af jer brugere længe, og vi er glade for at alle os med fødder lige midt i mellem også kan vælge den helt rigtige størrelse nu!

Tøj-kategorien er mere synlig 🔭

En anden ting I har efterspurgt er synliggørelsen af underkategorier i tøj-kategorien. Det vil sige at underkategorier som sæt, bodystocking og homewear ikke længere er gemt under ‘andet’. Nu er de fremme i lyset, så de ikke længere bliver glemt!


Søgefeltet 101

 
søgning_begge.png
 

I søgefeltet kan du skrive alt, men vi vil anbefale dig at skrive størrelse, kategori, farve og/eller mærke for at få den mest præcise søgning. Du kan eksempelvis skrive: “Acne M gul”, og så finder vi dig alle annoncer med gule ting fra Acne i størrelse medium.

Ved du ikke helt hvad du leder efter? Du kan også blot skrive “sort t-shirt” og så finder vi dig alle de sorte t-shirts, som vi kan.


Vi håber, at du finder lige præcis dét, du søger 👋🏽




Trendsales venindebog // Emma Moldt

Trendsales venindebog // Emma Moldt