Categories


Authors

Hvem skal du følge? Bolig Edition

Hvem skal du følge? Bolig Edition

Der er mange Tradonees, der har lækre butikker. Men hvordan finder man lige de brugere, man allerhelst vil følge, så man kan bygge en lækker Følger-feed? Der er hjælp at hente! Vi giver dig i løbet af de næste par uger en gennemgang af nogle af de top notch Tradono shops, der er værd at følge. Vi starter ud med de brugere, der sælger ting til boligen.

Har du et forslag til Tradonees man skal følge, som skal med i næste indlæg, eller har du selv en Tradono shop, som du synes fortjener lidt opmærksomhed? Så er kommentarsektionen din ven - fortæl os endelig om dem.

Ole Ekebjærg, København

I Oles shop finder du lækre og unikke ting til boligen. Både møbler og mindre ting, men også quirky ting, som for eksempel en gammel Anders And lampe, eller et vintage hårtørrerstativ fra en gammel frisør.

Elias Ingstrup, Odense

Elias sælger retromøbler og cool interiørting, såsom lamper, globus, magasinholdere og gamle æblekasser. Vi er for eksempel ret vilde med hans lille sofabord i bambus!

Patrick Cholewa, København

Patrick kan du måske genkende. Han var nemlig Ugens Tradonee for nogle uger tilbage. Han har en fantastisk shop med både sjove beksrivelser og sjove og unikke ting til boligen. Du kan se, hvad vi skrev om ham, da han var Ugens Tradonee, lige her.

Veli Jan Marti Madsen, København

Veli har stort set kun lækre retromøbler i sin shop. De spænder bredt fra kommoder til sofastole, men én ting har de tilfælles: De er i god stand. 

Camilla Schuster, Aalborg

Camilla er en ægte æstetiker - og det fornemmer man ud fra hendes Tradono-shop. Lækre farver, feminine interiørting og cool møbler finder du i hendes shop.

Birgit Andresen, Aalborg

I Birgits shop finder du mest porcelæn og keramik og lækre nips til hjemmet. Tag et kig og find dit næste vintage fad til køkkenet.

Bo Andersen, København

I Bos shop finder du forskellige boligting, som du ikke kan finde i butikkerne. Her sælger han for eksempel en gammel kabeltromle, som kan bruges til sofabord. Tag et kig!

DIY: Byhave i kopper

DIY: Byhave i kopper

Køb Aarhus-bloggernes tøj på Tradono Market

Køb Aarhus-bloggernes tøj på Tradono Market