Categories


Authors

Ugens Tradonee

Ugens Tradonee

Line Andersen, 30 år
København

Line ELSKER sko, og som pige kan jeg godt sætte mig ind i det. Lines ’sko-fetish’ startede i gymnasiet, og hun havde på et tidspunkt over hele (wait for it)... 70 par! Og i bedste Carrie Bradshaw-stil bestod samlingen primært af den højhælede af slagsen. Nu har Line besluttet at sælge ud i sin gigantiske skosamling, og jeg tog derfor en chitchat med hende om stil og stiletter. Læs mere om denne uges Tradonee lige her.  

Line er 30 år og arbejder som digital marketing specialist i et online marketingbureau. Hendes skosamling går flere år tilbage, men det kniber med pladsen til alle skoene i den lille to-værelses lejlighed på Frederiksberg. Jeg spurgte Line, hvordan man får opbygget sig sådan en imponerende skosamling, og hvorfor hun nu sælger ud af den?

Min samling af stiletter er et udtryk for, at jeg i en lang periode rigtig gerne ville være højere end de 160 cm, som står i mit pas. Med alderen har min stil dog ændret sig, og hvor jeg tidligere var vild med iøjnefaldende, vilde og høje sko, så er jeg nok på mine gamle dage blevet mere klassisk i mit udtryk. Samtidig har jeg heller ikke noget imod at være ”tættere på jorden” nu. Jeg synes stadig, at de sko, jeg sælger, er super flotte, men jeg får dem simpelthen ikke brugt. Så derfor håber jeg, at der er andre, der kan få lige så meget glæde af dem, som jeg har haft. Der er mange gode byture gemt i de sko! 
Line opbevarer de mange stiletter i 'rolle beds' under sengen... for det er ikke nemt at finde plads til så mange sko!

Line opbevarer de mange stiletter i 'rolle beds' under sengen... for det er ikke nemt at finde plads til så mange sko!

Hvad sparer du op til for tiden?

Hm... som udgangspunkt sparer jeg ikke op til noget specielt, men jeg kan godt lide sko, tasker og tøj af god kvalitet, hvilket naturligvis koster mere end tøj fra high street-mærkerne. Derfor synes jeg, det er rart at tjene lidt ekstra penge ved at sælge ud af min garderobe, så jeg ikke behøver at bruge hele min løn på en skøn cashmere-trøje eller et par lækre støvler. Jeg går dog og drømmer om en YSL-taske. Sådan en lille lækker sag må virkelig gerne finde vejen ind i min garderobe - selvom min kæreste ryster på hovedet, når jeg siger det. 
 

Lines sko er primært købt i udlandet, hvor hun synes, at udvalget af lækre sko er meget større end i lille Danmark. Hun sælger sko på Tradono fra blandt andet Acne, Aldo og Kurt Geiger. Tjek Lines shop ud, hvis du har brug for lidt magi til de næste byture
👠✨

 

Følg de brugere du synes om

Følg de brugere du synes om

DIY: Scrunchie

DIY: Scrunchie