Categories


Authors

Trendsales søger struktureret og skarp Event Manager

Trendsales søger struktureret og skarp Event Manager

Vi søger nu en studentermedhjælper eller deltidsmedarbejder til at varetage Trendsales markederne ca. 15-20 timer om ugen og indgå i vores marketingteam.

Hos Trendsales bestræber vi os på at gøre secondhand til den foretrukne måde at handle på. Hver dag arbejder vi på, at gøre det endnu nemmere for vores brugere både at sælge og købe secondhand.

Vi har tidligere haft stor succes med at afholde vores Trendsales Markets på blandt andet Israels Plads i sommerhalvåret, Nørrebrohallen og Store Kannikestræde. Desværre satte corona en stopper for afholdelsen af de populære markeder. Men nu er det tid til at få stablet dem på benene igen!

Og måske er det dig, vi søger?

Dine opgaver

  • Ansvarlig for Trendsales markederne, hvilket inkluderer planlægning, organisering og udførelse af markeder

  • Håndtering af al intern og ekstern kommunikation vedrørende events

  • Ansvarlig for at finde nye partnere og vedligeholdelse af igangværende aftaler

  • Planlægning og opdatering af budget

  • Optimering af digitale redskaber for planlægningen og udførelsen af events

  • Strategisk planlægning og udførelse af kampagner og events

Jobbet er timelønnet og er ca. 15 timer om ugen, fordelt på to eller flere dage, alt efter hvad der passer. Vi er meget fleksible med arbejdstider. Dog et krav at man kan være med til markederne ca. 1 gang om måneden (OBS! man er selv med til at fastsætte datoerne for markederne).

Om dig:

  • Du studerer en relevant bachelor eller kandidat inden for kommunikation, event management, projektledelse eller marketing

  • Du har erfaring fra en lignende stilling (en fordel, men ikke et krav)

  • Du taler flydende dansk og engelsk på højt niveau

  • Du er ultra-struktureret, pligtopfyldende og mister ikke let overblikket

  • Du har en positiv og udadvent can-do attitude

  • Du er en holdspiller, men er også god til selv at tage initiativ og arbejde selvstændigt

Vi kan tilbyde:

  • Et job med stort ansvar i en bæredygtig mode- og techvirksomhed

  • Et socialt og ungt team

  • Sjove fredagsbarer

  • Et kontor centralt placeret i Vestergade i København K

Send din ansøgning og CV til vores Marketing Manager Sofie Lindqvist på info@trendsales.dk. Vi holder samtaler løbende fra midten af august, så send din ansøgning senest 8. august 2021.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, race eller religion. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

10 par solbriller, så du slipper for at misse med øjnene

10 par solbriller, så du slipper for at misse med øjnene

Trendsales søger ungarbejder eller deltidsmedarbejder til fritidsjob

Trendsales søger ungarbejder eller deltidsmedarbejder til fritidsjob