Categories


Authors

Trendsales søger ultra-struktureret influencer koordinator

Trendsales søger ultra-struktureret influencer koordinator

Hos Trendsales er vi på en rejse mod et mere bæredygtigt modeforbrug. Det bidrager vi til ved at gøre det ultranemt og sikkert at købe og sælge secondhand mode. Vi udvikler konstant nye funktioner til vores brugere, der skal sikre netop det - for eksempel vores “Køb Nu”-funktion, der gør det ligeså let at købe secondhand som at købe nyt.

Som Danmarks største digitale markedsplads for køb og salg af secondhand mode med over 400.000 nye annoncer hver måned, arbejder vi konstant på at øge udvalget og antallet af købere til det store udvalg.

I den forbindelse samarbejder vi med influencere, der har meget tøj i skabene og gerne vil sørge for at give det nyt liv hos nye ejere. Derfor hjælper vi dem med at sælge ud af garderoben, og de hjælper os med at sprede det gode budskab om at købe secondhand tøj. Blandt vores mange salgssamarbejder kan nævnes Christiane Schaumburg-Müller, Laura Tønder, Hanni Gohr og Frederik Lentz-Andersen.

Vi søger nu en studentermedhjælper eller deltidsmedarbejder til at administrere salget af influencernes tøj ca. 15-20 timer om ugen og indgå i vores marketingteam. Er det dig, vi søger? 

Dine opgaver

  • Administrere og have overblik over salg og aftaler med influencere

  • Afhente tøj hos influencerne vi samarbejder med

  • Oprette annoncer af influencernes tøj, inkl. skydning af billeder og klargøring af tøj

  • Håndtere indpakning og forsendelse af det solgte tøj

  • Adminstrere regnskab for salget og oversigten over beholdningen 

  • Lave opsøgende kontakt til potentielle influencer-samarbejder

Jobbet er timelønnet og er ca. 15 timer om ugen, fordelt på to eller flere dage, alt efter hvad der passer. Vi er meget fleksible med arbejdstider.

Om dig

  • Du har et udpræget struktur-gen og er exceptionelt systematisk

  • Du er selvstændig, initiativrig og ansvarsfuld 

  • Du har en konstruktiv “can do”-attitude og er ikke bange for at kaste dig ud i ting generelt

  • Du er udadvendt og er ikke bange for at tage kontakt til influencere 

  • Du har en naturlig æstetisk sans og har stor interesse for mode, instagram og influencere

  • Du har måske erfaring fra et lignende job eller et job, hvor du har brugt din sans for struktur

  • Du taler og skriver dansk

Vi kan tilbyde

  • Et job med stort ansvar i en bæredygtig mode- og tech-virksomhed

  • Et socialt, ungt og livligt team

  • Sjove fredagsbarer

  • Et kontor centralt placeret på Gammel Mønt i København K 

Send din ansøgning og CV eller eventuelle spørgsmål til Chief Marketing Officer, Anne Sofie Banke på annesofie@trendsales.dk.

Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, race eller religion. 

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning så snart som muligt, dog senest 1. september 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Trendsales fund // 16 favoritter under 400 kroner

Trendsales fund // 16 favoritter under 400 kroner

Rikke Gøransson: Gå på opdagelse i tv-værtens garderobe

Rikke Gøransson: Gå på opdagelse i tv-værtens garderobe