Categories


Authors

10 ting, der sælger rigtig godt på Trendsales lige nu

10 ting, der sælger rigtig godt på Trendsales lige nu

Hvad skal du egentlig sætte til salg lige nu? Det fortæller vi dig her, hvor vi afslører, hvilke kategorier der bliver solgt rigtig meget af for tiden på Trendsales.

Så skynd dig at sætte til salg, hvis du har et par ting fra de populære kategorier liggende derhjemme.

Støvler

Fra vinterstøvler til støvler med hæl. Lige nu er der stor efterspørgsel på alle slags støvler. Overvejer du at sælge et par? Så er det nu, du skal gøre det.

Sweatre

Også sweatre sælger godt lige nu. Især sweatre fra mærkerne Envii, Ganni og Zara er populære hos kvinderne, hvor det er Nike, Stone Island og Adidas, der gør sig gældende for herrerne.

Vinterjakker

Har du overvejet at skille dig af med en jakke, kan det godt være, at det skal være nu. Interessen for varmt overtøj er nemlig stadig stor på Trendsales.

Solbriller

Det kan godt være, at vejret måske ikke skriger efter solbriller, men måske er folk bare mere end klar på at se solen igen snart? Solbriller er i hvert fald populære blandt vores købere.

Tasker

En af de ting, der altid trender på Trendsales, er tasker. Og hey, tasken er noget af det allernemmeste at sætte til salg på Trendsales (udover solbriller), fordi den ikke kræver så meget styling for at tage sig godt ud på billeder.

Huer

Varme accessories hitter altid i det kolde vinterhalvår – og her er huer blandt andet en af de kategorier, som bliver revet ned fra de digitale hylder.

Vanter & handsker

Vi bliver i kategorien med varme accessories. Ligesom huer, er vanter og handsker ret populære lige nu.

Skitøj & skibriller

Det er skisæson, og derfor er flere også på jagt efter skitøj til skiferien. Har du noget liggende, der ikke bliver brugt, er det med at få lagt det til salg på Trendsales i en fart.

Flyverdragter

Til de mindste trender kategorien flyverdragter – og egentlig også alt andet varmt overtøj til børn. Så skal du alligevel til at sætte dit eget tøj til salg på Trendsales, kan du lige så godt smide dine børns tøj op i samme omgang.

veste

Fra strikveste til dunveste. Veste er også en af de kategorier, der oplever stor kærlighed fra vores købere.

Copenhagen Venice er kommet på Trendsales: Shop lækkert og eksklusivt Murano

Copenhagen Venice er kommet på Trendsales: Shop lækkert og eksklusivt Murano

20 fund fra danske brands under 1000 kroner

20 fund fra danske brands under 1000 kroner