Categories


Authors

8 brands, du (måske) ikke har hørt om, men som er populære på Trendsales

8 brands, du (måske) ikke har hørt om, men som er populære på Trendsales

Det er ikke kun Ganni, Zara og H&M, det går godt for her på Trendsales. Vi har været inde og kigge på, hvilke brands der pludseligt er blevet populære indenfor det seneste år.

Og hvem ved? Måske kender du allerede de her brands? Scroll ned og find ud af det.

Sporty & Rich

Brandet startede som et moodboard med en samling af inspirationsbilleder, men udvikledede sig hurtigt til et printmagasin - og nu lancerer de også kollektioner, der udgøres af simple og luksuriøse designs, der ser meget behagelige ud.

Planet Nusa

De to veninder Mille og Kristine opstartede Planet Nusa for få år tilbage - og herefter er det kun gået stærkt. Det populære sportsmærke har stor fokus på bæredygtighed, hvorfor alle deres styles også produceres ud af genanvendelige materialer - og du kan være så heldig at finde nogle af deres produkter her på Trendsales.

Bangle up

Hvis du elsker elegante smykker, der på samme tid gerne må larme lidt, så er det franske smykkebrand lige noget for dig.

Rochas

Måske kender du godt det franske modehus, der udover mode også er kendt for deres parfumer. Men det er måske ikke alle, der er på fornavn med det luksuriøse brand, hvis nøgleord er feminin og Paris.

Juna

Fra blødt sengetøj til florlet nattøj. Juna er dansk interiørdesign, der går op i god komfort og holdbarhed. Så hvis du lige står og mangler en natkjole, så kunne Juna være et godt bud.

Basic Apparel

Det danske brand er stor fortaler for slow fashion - fordi de mener, at bæredygtighed aldrig går af mode. Basic Apperal skaber udelukkende tidløse designs, som kan holde i mange år.

Gimaguas

‘Jimaguas’ betyder tvillinger på Cuba - og det er også et spansk tvillingepar, der står bag brandet. De to har rejst verden rundt efter inspiration, hvilket også skinner igennem i produkterne.

Suicoke

Suicoke er et japansk kultbrand, der blandt andet laver tidens hypede (og praktiske) velcro-sandaler. Så hvis du gerne vil ride med på praktisk-sandal-bølgen, så er dette mærke oplagt.

6 gode råd, når du skal sælge din taske på Trendsales

6 gode råd, når du skal sælge din taske på Trendsales

Septembers bedste fund (der passer til vejret)

Septembers bedste fund (der passer til vejret)