Categories


Authors

6 gode råd, når du skal sælge din taske på Trendsales

6 gode råd, når du skal sælge din taske på Trendsales

En god annonce består af flotte billeder, en god beskrivelse og en korrekt kategorisering. Og en god annoncer sælger bare bedre.

Derfor har vi lavet den helt store guide til, hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du skal sætte en taske til salg på Trendsales.


  1. De gode billeder

Det første, du skal gøre, når du skal sætte din taske til salg, er at tage nogle gode billeder - fordi ét godt billede siger mere en tusind ord i beskrivelsen.

Et godt lys

Sørg for at tage billeder af tasken i et flatterende lys. Gerne med en naturlig belysning, der viser helt korrekt, hvordan tasken tager sig ud.

Vis tasken i brug

Det er altid lettere for køberen at vurdere taskens størrelse, hvis du tager billeder med den i brug - så slipper du også for at finde tasken frem hele tiden og sende billeder af den på bagkant.

Vis tegn på slid

Er taskens hank en lille smule slidt, eller er der kommet en plet på efter et cafébesøg? Små pletter eller andre tegn på slid er altid vigtigt at få dokumenteret, så købere helt præcist ved, hvad de kan forvente sig af et køb.


2. Den gode annonce

Når du har taget et par gode billeder af din taske, er du kommet til oprettelsen af annoncen. Her er der også et par overvejelser, du med fordel kan gøre dig.

Den perfekte rækkefølge af billeder

Når du skal sælge et item på Trendsales, handler det først og fremmest om at skabe blikfang til din annonce. Vælg derfor altid dét billede, hvor tasken tager sig bedst ud, som det første billede i din annonce.

Du kan derfor med fordel gemme detaljebillederne til sidst - da man som bruger kun er interesseret i den slags billeder, hvis man virkelig overvejer at købe tasken.

Brand

Når man husker at angive varens brand, er det langt lettere for brugere at finde netop din taske. Især hvis du fx sælger en taske fra et populært mærke som Chanel, Prada eller Gucci. Hvis ikke brandet findes på brandlisten, kan du blot nævne taskens mærke i beskrivelsen.

Farve

Det er altid en god idé at angive taskens farve. Hvis ikke du synes, der er én i skemaet, der stemmer overens med din taskes farve, kan du skrive den korrekte farvenuance i beskrivelsen og blot springe denne specificering over.

Stand

Vurdér altid varens stand fair. Dvæler du imellem fx kategorien ‘god, men brugt’ og ‘slidt’, så er et godt råd altid at gå med ‘slidt’, så du sikrer dig, at en køber ikke kommer til at føle sig snydt.

Korrekt kategorisering

Når man sætter til salg på Trendsales, er det vigtigt, at man tilføjer sin annonce til den rigtige kategori – så en bruger, der er udkig efter netop din slags taske, kan finde den meget nemmere.

Men nogle gange kan det godt være svært at finde ud af, hvilken kategori ens taske hører til. Herunder har vi lavet et lille overblik over, hvordan du ved, hvilken type taske netop din taske er.

skuldertaske .jpg

Skuldertaske

Tasken kan genkendes på remmen, der er lang nok til at have tasken under armen - og for kort til at have tasken på kryds henover kroppen.

crossb.jpg

Crossbody-taske

Modsat skuldertasken har denne type taske en lang rem, der gør det muligt at have tasken på kryds henover kroppen – heraf navnet “cross body”.

jjsjsjs.jpg

Håndtaske

Hvis tasken passer bedst i et håndgreb og ikke kan klemmes ind over skulderen - så kan den formentlig kategoriseres som en håndtaske.

clutchh.jpg

Clutch

Denne taske-type kan anses som en forvokset pung - hvor der heller ingen rem er.

weekendtaske.jpg

Weekendtaske

Ligesom en sportstaske er weekendtasken stor og rummelig – og har desuden ofte én lang og to små remme.

prada rygsæk.jpg

Rygsæk

Rygsækken er en af de nemmere. Den er udstyret med to remme på bagsiden, så du kan have tasken på ryggen.

bæltetaske.jpg

Bæltetaske

Denne taske kan genkendes på den justerbare rem og lynlås midt på tasken.

kuffert.jpg

Kuffert

Har tasken hjul og er god til at have med i lufthavnen, så skal den i kategorien ‘kuffert’.

kosmetik.jpg

Toilet- & kosmetiktaske

Denne ligner til en forveksling clutchen. Forskellen er materialet, der ofte er nylon eller bomuld med voksbeklædning, der gør den nem at vaske for makeup-rester.


3. Den perfekte beskrivelse

Kom alle spørgsmål i forkøbet med en omhyggelig beskrivelse af din annonce. Herunder har vi listet, hvad folk kan finde på at spørge om, når man sælger en taske – og som du kan besvare allerede i beskrivelsen.

  • “Hvor stor er tasken?” - Tag gerne mål af din taske, når du opretter annoncen.

  • “Kan jeg have min computer i?” - Hvis din taske har plads til en computer, er det altid godt at nævne i beskrivelsen.

  • “Hvor slidt er den?” - Suppler gerne de billeder, du har taget af eventuel slidtage på din taske, med tekst i beskrivelsen, der gør opmærksom på, hvor slidtagen er, og hvor meget/tydeligt den er.

Slutteligt er det et godt tip at beskrive taskens design så nøjagtigt som muligt. Husk at bruge nøgleord, som folk kan finde på at søge efter, når de leder efter netop din taske.

Eksempel på en god beskrivelse:

Gian Ferrante skuldertaske

Gian Ferrante lilla skuldertaske i læder med 90’er og 00’er-vibes. Tasken har to sølvspænder i remmene og er udsmykket med en kæde af store, beige & naturfarvede sten.

Mål: 35x27 cm. Kan indeholde en Mac.

Her er annoncens nøgleord: Gian Ferrante, lilla, skuldertaske, læder, 90’er, 00’er.


4. Prissætning

Det er en fin balancegang at få sat den helt rigtige pris på ens vare. Hvis man sætter den for dyrt, får man det formentlig ikke solgt lige med det samme - og sætter man prisen for billigt, kan man måske blive en smule ærgerlig på bagkant.

Her er nogle gode overvejelser, man kan gøre sig i forhold til prissætning:

  1. Hvad gav jeg for den selv?

  2. Hvor god stand er den i?

  3. Hvad har andre sat samme slags taske til på Trendsales?

  4. Hvad ville jeg selv give for den, hvis jeg var køber?

Har man alle disse overvejelser i mente, skal man nok ende på den helt rigtige pris – og husk, at det i sidste ende er en selv, der bestemmer, hvad man vil sælge sin taske for.


5. ‘Køb nu’-funktion

Det skal hverken være besværligt eller tidskrævende at købe secondhand. Derfor vil vi altid anbefale sælger om at aktivere Køb nu”-funktionen til sin annonce – så undgår man både unødvendig kommunikation frem og tilbage, og man kan få solgt sin vare kun med ét enkelt klik.

Når en bruger har købt din vare med ‘køb nu’, har du 5 dage til at afsende varen.


6. Booster abonnement

Hvis man virkelig vil sætte alt ind på at få solgt ud, kan det snildt betale sig at tilkøbe sig et booster abonnement. Du kan læse mere om abonnementer her.


Held og lykke med dit taske-salg

28 unikke vintage-fund (som du kun finder her)

28 unikke vintage-fund (som du kun finder her)

8 brands, du (måske) ikke har hørt om, men som er populære på Trendsales

8 brands, du (måske) ikke har hørt om, men som er populære på Trendsales