Categories


Authors

8 tips til at sælge dit interiør på Trendsales

8 tips til at sælge dit interiør på Trendsales

Hvorfor ikke sælge både dine lamper, vaser, skåle og plakater på samme platform, hvor du alligevel sælger alt fra garderoben? 

Hvis du er med på idéen men stadig er lidt i tvivl om, hvor du skal starte og slutte, så hjælper vi dig på vej med en række råd til at få solgt dit interiør hurtigt, nemt og sikkert på Trendsales.


Tag gode billeder af dit interiør

Vi starter med det, der er vigtigst. Nemlig billeder. Billederne er det, der skaber blikfang, og derfor vigtig at have styr på, hvis du vil have solgt dine ting. Hurtigt opsummeret skal du derfor huske at pudse kameraet, finde det gode, lyse spot i dit hjem, vise varen i brug og tage billeder fra alle vinkler.

Tag billeder i dagslys

Drop blitzen og undgå at tage billeder i de sene aftentimer. Naturligt dagslys er klart at foretrække, hvis man vil vise varens naturlige farve. Det gælder ligeledes også, når man tager billeder af tøj, sko, møbler osv.

Tag billeder af dine vare i brug

Du har større held med at få solgt dine ting, hvis du viser, at varen fungerer i brug – og det øger samtidig også dine chancer for et salg, hvis du inspirerer til, hvordan man kan bruge varen i sin indretning. Tag derfor billeder af dit interiør, hvor du illustrerer, hvordan man kan bruge det.

Tag et billede af din vase med friske blomster i, så man kan se, hvordan det tager sig ud.

Tilføj stearinlys til din lysestage for at illustrere den i brug.

Tag billeder i en naturlig setting – eller med neutral baggrund

Hvis du fx vil sælge en plakat, foreslår vi, at du tager et billede, hvor den hænger i din stue, så interesserede købere kan danne sig et billede af, hvordan den kan indgå i indretningen.

Ellers kan du placere plakaten foran en neutral baggrund, så rod og andet godt ikke løber med alt opmærksomheden.

Husk at få alle vinkler med

Er der røget et skår af vasen? Eller er der kommet en ridse i lakken? På Trendsales kan du tilføje op til 10 billeder pr. annonce, og derfor er det en god idé at tage billeder af alle detaljer og eventuel slidtage. På den måde ved en interesseret køber, hvad de kan forvente sig af varen – og du slipper samtidig for at skulle besvare en masse spørgsmål.

Start altid med dét billeder, der viser forsiden af din vare.

Vis også altid din vare fra alle sider.

Også gerne bunden af vasen, bagsiden, detaljer osv.


Den præcise kategorisering

Din fineste opgave som sælger er at få specificeret tydeligt, hvad du sælger. Lad os sige, du gerne vil sælge et glas: Er det så et rødvins- eller hvidvinsglas? Eller måske vandglas eller krystalglas til champagne? Jo mere præcist du definerer din vare, jo større held har brugere, der leder efter den type ting, med at finde netop dit glas eller andet interiør.


Den detaljerede annoncetekst

I tråd med den præcise kategorisering, gør du dig selv en stor tjeneste ved på forhånd at beskrive din vare helt ned i detaljen. På den måde undgår du en masse spørgsmål og sikrer et hurtigere salg.

Se vores liste med, hvad du altid bør have med i din beskrivelse:

Mål og størrelse: Mål gerne højde, bredde og længde – og skriv dem alle i beskrivelsen.

Beskriv standen: Husk at beskrive eventuel slidtage (og vis ligeledes slidtagen i dine billeder).

Virker alle funktioner? I forlængelse af stand er det også en god idé at skrive, om fx lampen virker, eller om rammen fx ikke kan hænges op på væggen.

Produktnavn: Er det ikke bare en kaffekop, du sælger? Men måske et Musselmalet Riflet krus fra Royal Copenhagen, så husk at nævne det i din tekst. Så lander brugere, der søger efter netop dette stel, på din annonce.

Detaljeret beskrivelse af varens udseende: Hvilken annonce tror du, dukker op i flest søgninger? 1. “Blå lampe” eller 2. “Lyseblå, vintage, Mushroom bordlampe med hvid swirl fra Murano med beige ledning”. Beskriv, beskriv, beskriv.

Røgfrit hjem? Sælger du en plaid, kan det være meget vigtigt for en interesseret køber at få at vide, om tæppet har pyntet i et ryger- eller ikke-ryger-hjem.

Placering: Nævn gerne i din beskrivelse, hvor varen er placeret, hvis den kan købes med afhentning.


Den rigtige prissætning

Kunsten er at sætte en pris, der hverken er for høj eller for lav.

Hvis du skal sælge noget fra et populært brand, får du nogle gange en indikation på, hvilken pris en vare i pågældende stand ofte bliver solgt for i sæt-til-salg-flowet.

Ellers kan du tænke over, hvad du selv har givet for den, hvad du selv ville give for den, som den er nu, og/eller hvad andre sælger lignende for på Trendsales.

Bliver varen ikke solgt indenfor en uges tid, så prøv at sætte prisen lidt ned.


Slå ‘Køb nu’-funktionen til

En sikker vinder for et hurtigt, nemt og sikkert salg er at slå funktionen ‘Køb nu’ til. På den måde kan en interesseret køber blot klikke på ‘køb nu’, og så har du solgt din vare uden en masse beskeder frem og tilbage.


Fri fragt på alt fashion fredag 1. april

Fri fragt på alt fashion fredag 1. april

24 fine interiørfund, der kan pynte i stuen

24 fine interiørfund, der kan pynte i stuen