Categories


Authors

7 hurtige tips til at tage gode billeder af dine møbler og dit interiør

7 hurtige tips til at tage gode billeder af dine møbler og dit interiør

Gode billeder er nøglen til et hurtigt salg på Trendsales. Billederne er det, der lokker kunder i butikken, og derfor alfa og omega for, at du kan få solgt dine ting. Så hurtigt opsummeret: puds kameraet, find det gode, lyse spot i dit hjem, vis varen i brug og tag billeder fra alle vinkler.

Skal du til at sætte noget til salg så scroll lige ned først og læs vores guide, så du er godt klædt på.


Tag billeder i dagslys

Drop blitzen og undgå at tage billeder i de sene aftentimer. Naturligt dagslys er en sikker vinder, hvis man vil tage flotte billeder af sine ting. Det gælder også tøj, sko osv.

Gå efter en naturlig setting

Inspirer en eventuel køber ved at style dit møbel, vase, plakat osv. i dit hjem.

.. Eller en neutral baggrund

Gem rodet af vejen og placér dit møbel eller interiør foran en baggrund, der ikke løber med al opmærksomheden.

Vis varen i brug

Sæt et par blomster i vasen, eller tænd for lyset på lampen, så du viser dit items funktion.

Du har større held med at få solgt dine ting, hvis du både viser, at de fungerer og samtidig inspirerer til, hvordan man kan bruge lige netop din vare.

Husk alle vinkler

Ønsker du at få et hurtigt salg igennem uden alt for mange spørgsmål, så husk altid at tage billeder af din vare fra alle vinkler.

Vis billeder af eventuel slidtage

Vil du sælge en vare, der har tydelige tegn på slid, så husk altid at nævne det i beskrivelsen – og dokumenter det på mindst et af billederne.


Vi håber, du er blevet godt klædt på til at få taget en masse gode billeder til dine annoncer.

Elsker du gode råd og inspiration til brug af Trendsales? Så tjek vores Instagram ud, hvor vi dagligt deler ud af alt fra insidertips til unikke fund. Find den lige her.

Ny funktion: filtrer efter placering

Ny funktion: filtrer efter placering

8 tips til at sælge dine møbler på Trendsales

8 tips til at sælge dine møbler på Trendsales