Categories


Authors

Earth Day: 4 tips til mere miljøbevidste shoppevaner

Earth Day: 4 tips til mere miljøbevidste shoppevaner

I dag, 22. april 2021, er det international Earth Day. I den anledning sætter vi fokus på, hvordan vi sammen kan forhindre kommende, fatale klimaforandringer ved at reducere vores miljømæssige fodaftryk og rette op på den skade, vi allerede har udsat kloden for.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk køber vi danskere mere tøj end gennemsnittet verden over - hele 10,2 kilo tøj om året, hvilket er et tøjforbrug, der ligger 35% højere sammenlignet med resten af jordens befolkning.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du med få, men betydningsfulde, justeringer i dine shoppevaner kan hjælpe med at skåne miljøet.


1. Vælg secondhand fremfor nyt

Måske er du faldet over en ny modetendens på Instagram, og nu skal alle (åbenbart) gå med pufærmer. Før du går ud og køber otte, spritnye styles med pufærmer, bør du som udgangspunkt tjekke, om du kan finde det secondhand. Genbrugstøj er nemlig allerede produceret og skal ikke sendes fra den modsatte side af jordkloden.

Derfor er Secondhand-shopping den mest miljørigtige måde at forny sin garderobe på – og samtidig kan man være heldig at spare en masse penge, når man vælger genbrug fremfor nyproduceret tøj.


2. Sælg det tøj, du ikke bruger

Vidste du, at du belaster klimaet, når du smider tøj ud? En rapport fra Nordisk Ministerråd fortæller, at 80% af alt det tøj, der bliver smidt ud, har 80% af sin levetid tilbage. Forlæng derfor dit tøjs levetid ved at sælge det videre til en ny, glad ejer på Trendsales. Så kan du både tjene penge, samtidig med at du tænker på miljøet. Win-win-situation.


3. Undgå fast fashion

Engang lancerede modehuse kun et par kollektioner årligt. Men nu er det meget almindeligt, at der bliver produceret op til 24 kollektioner hvert år. Vi er blevet vant til at købe nye tendenser hele tiden, og antallet af kollektioner, der bliver masseproduceret, afspejles i en (oftere) ringere kvalitet, som vi derfor skiller os hurtigt af med igen.

Falder du ofte i fast fashion-fælden, fordi pengene er små? Så husk, at man også kan spare penge ved at shoppe secondhand.


4. Reparer dit tøj – i stedet for at kassere det

Er lynlåsen i jakken gået i stykker, eller har du en kjole, der er gået op i syningen? Lad være med smide det ud, men få det repareret i stedet . Du kender helt sikkert en med et symaskine-kørekort ;-)


Free shipping over 200 kroner søndag 25. april

Free shipping over 200 kroner søndag 25. april

18 festlige fund til at fejre, at Danmark åbner lidt op igen

18 festlige fund til at fejre, at Danmark åbner lidt op igen