Categories


Authors

Trendsales venindebog // Laura Tønder

Trendsales venindebog // Laura Tønder

Laura arbejder både som influencer under Instagramnavnet Coutureculten og som designer hos tøjmærket Coster Copenhagen - og så har hun et ret optimistisk sind, som hun selv skriver i sin profiltekst på Instagram.

Netop nu har den 25-årige influencer og designer en masse fine ting til salg på Trendsales. Vi har spurgt hende om en masse spørgsmål vedrørende alt fra hendes go-to-outfit om efteråret, til hvilket råd hun ville give sit 15-årige jeg. Og hvis du scroller lidt ned, kan du også se et lille udvalg af, hvad Laura sælger på sin Trendsales-profil.

Jeg føler mig bedst tilpas, når... jeg har sovet godt, hiver noget tilfældigt ned fra bøjlestangen, tager det på og hopper afsted, og jeg så på vejen ser min refleksion i et vindue og tænker “Wow, en genial sammensætning.”

©DR: Børnenes Hemmelige verden

©DR: Børnenes Hemmelige verden

Det gør mig stresset, når… jeg opdager, at det er et virkelig kikset outfit. Så har jeg det ret meget sådan her: (Billedet til højre)

Jeg er gladest, når… jeg har brugt en masse tid med dem, jeg holder af og så vender tilbage til mit arbejde med fornyet energi og en masse inspiration.

Jeg vil godt blive bedre til… at være tro mod mig selv og lære at slappe af. Er vel egentlig bare lidt en lykkelig arbejdsnarkoman, der også skal lære at sætte pris på ro.

Disse tre ord beskriver bedst min stil: Legesyg, farmor-agtig og printet, tror jeg.

Mit go-to outfit om efteråret er: Strømpebukser i farver eller print, en printet kjole og en dejlig vamset jakke.

Denne farve er jeg mest vild med lige nu: Lysegrøn, turkis og lilla - kan ikke kun vælge en.

Dette fund ønsker jeg mig mest på Trendsales: Selvfølgelig den her lysegrønne Prada baby!

Det pinligste, jeg har gjort, er… at eftersom jeg er klodsmajor udover alle grænser, har jeg bildt mig selv ind, at mange ting bliver mindre pinlige, hvis man selv kan grine af det. Men vi har vel alle sammen prøvet madforgiftning på parferien iført lyseblå bukser? Nå, ikke? Så er det måske bare mig!

Hvis jeg kunne give mit 15-årige jeg et råd, ville det være… at din lykke aldrig vil afhænge af andre end dig selv, så husk at gøre dig selv glad istedet for altid kun at glæde andre.

Trendsales fund // Støvler👢

Trendsales fund // Støvler👢

Special Edition Market 2019💛

Special Edition Market 2019💛