Categories


Authors

Amalie fra Eilama Curated: " Nu forstår jeg, hvorfor min mormor gemte mit grimme tøj som 13-årig"

Amalie fra Eilama Curated: " Nu forstår jeg, hvorfor min mormor gemte mit grimme tøj som 13-årig"

Hver måned feature vi en inspirerende Trendseller på Trendsales. I denne måned har vi taget en snak med Eilama Curated.

Navnet ‘Eilama’ er founderen Amalies navn stavet bagfra, som er et påfund fra barndommen. Og faktisk går Amalies interesse også helt tilbage til selv samme barndom, hvor passionen for secondhand nemlig er inspireret af hendes mormors utrolige evne til at genbruge alt:

“Min mormor lader absolut intet gå til spilde og har mange spændende ting i gemmerne. Det forstod jeg ikke som 13-årig, da hun insisterede på at gemme mit grimme tøj, men med trends der går igen, er jeg blevet klogere,” forklarer Amalie, da vi spørger ind til hendes interesse for secondhand mode.

Et univers af personlig inspiration

Konceptet bag Eilama Curated fokuserer på kurateret vintagetøj i størrelse xs til xl – med en vision om at vise unikke styles på forskellige kropstyper. Amalie er dedikeret til at skabe en personlig shoppingoplevelse for alle, hvor hun viser, hvordan forskellige styles passer til forskellige kroppe.

Og selvom der er mange items, man kunne fremhæve i hendes shop, er der især tre fund, som står Amalies hjerte nært lige nu: den perfekte blazer til sommer, tidens piratbukser og et altid gode par støvler.

Den perfekte sommerblazer

“Den her blazer er den sejeste, jeg længe har set. Den bringer mig direkte tilbage til Kødbyens sommeraftener med lidt for fancy tøj og en G&T i hånden. Desværre er den for lille til mig, men jeg håber, at en anden mærker samme begejstring.”

Tidens piratbukser

“Trods dårlige minder om for korte bukser, har jeg så småt overgivet mig til capri-bukser eller den usexede betegnelse ‘piratbuksen’. Pirat eller ej, så har jeg altså set nogle fede eksempler med både lange støvler og en lille hæl til,” forklarer Amalie og tilføjer:

“Og her vil jeg gerne understrege, at piratbuksen ikke er forbeholdt tynde stænger. Jeg har i hvert fald selv i sinde at hoppe i et par, når vejret tillader det igen.”

Et par lange støvler

“Lange støvler i 10/10 tilfælde. Støvlen løfter vitterligt ethvert outfit og tilfører lidt coolness.”

Amalies bedste tip til at få vist annoncer

Den 26-årige shopejer har en del erfaring med Trendsales, derfor har vi også hørt hende, om hun kunne dele lidt ud af alle de erfaringer, hun har gjort sig siden hun oprettede sin private shop på Trendsales i 2017. Hun understreger vigtigheden af at bruge de rigtige søgeord og anbefaler at inkludere forskellige tags i beskrivelsen, der passer til annoncen, for at øge synligheden af ens annonce:

“Ligesom alle andre søgninger, så handler det altid om at bruge de rigtige søgeord. Skal du finde noget tøj med pailletter, så prøv også at søge på “palietter”, da andre - præcis ligesom jeg selv - kan blive i tvivl om, hvordan det nu lige staves, når jeg tilføjer tags til min annonce,” forklarer hun og fortsætter:

“Og det leder mig til mit næste tip. Sælger du en kjole, så lav også en linje i beskrivelsen med tags, der kort fortalt er søgeord, som andre kan finde din annonce med. Her kan du for eksempel skrive ‘festkjole’, ‘sommerkjole’, ‘halterneck’, ‘maxikjole’, ‘palietter’, ‘satin. Det her trick giver dig langt flere visninger.”

Preloved på pisten: Fri fragt på alt til ski 21. januar 2024

Preloved på pisten: Fri fragt på alt til ski 21. januar 2024

12 fund, der er inspireret af Dronning Margrethes ikoniske stil

12 fund, der er inspireret af Dronning Margrethes ikoniske stil