Categories


Authors

10 søgninger, der hitter mest blandt vores købere på Trendsales lige nu

10 søgninger, der hitter mest blandt vores købere på Trendsales lige nu

Har du lidt ekstra tid mellem hænderne i denne uge eller næste uge? Brug noget af tiden på at få sorteret ud af alle de ting, du ikke bruger.

Her giver vi dig et indblik i, hvad der bliver søgt allermest efter lige nu. Så har du nogle af tingene liggende bagerst i skabet, har du stor chance for at få solgt det på Trendsales, hvis du sætter det til salg nu.

Og vi kan godt afsløre, at især sneakers er en populær søgning. Men kan du gætte, hvad der topper hitlisten?

10. New Balance 550

Modellen var også populær i 2021 – og populariteten fortsætter altså ind i 2022 på Trendsales. Fik du selv købt nogle, du ikke bruger nok, så sidder der måske en køber på Trendsales og drømmer om netop dine sneakers.

9. Nike sneakers

Vi fortsætter i sneakers-boldgaden. Søgninger efter Nike sneakers er det 9. mest efterspurgte på Trendsales i skrivende stund.

Skal du sælge et par? Så læs nogle af vores sneaker-resellers bedste råd til at få solgt sine sneakers på Trendsales her.

8. Jordan 4

Vi sagde jo, at der var mange sneakers på listen her. Modellen er generelt set en af de mest populære udgaver i nyere tid – også selvom modellen blev designet tilbage i 1989.

7. Dunk

Endnu en sneakersmodel på listen over mest søgte. Dunken er oprindeligt konstrueret til at blive brugt på en basketball-bane – men du kan nok ikke gå ud på gaden uden at støde på den chunky sneaker i dag.

6. Ganni

Ganni er egentlig altid populært på Trendsales. Det danske brand er sågar også det 3. bedst sælgende mærke på vores platform pt. Så det er bare om at få sat dit eget til salg.

5. Air Jordan

Jordan 4 ligger på en 8. plads – men Air Jordan i det hele taget placerer sig solidt på en 5. plads over mest søgte brands lige nu.

Læs vores guide til, hvordan du renser dine sneakers bedst, inden du sætter dem til salg. Et par rene sneakers øger dine chancer for et salg.

4. Aiayu

Lækker uld og behagelige designs er det først man tænker, når man siger Aiayu. Og der er altså stor efterspørgsel på det bæredygtige brand inde på Trendsales.

3. Chanel

Især tasker fra det luksuriøse brand oplever stor hype. Og lige præcis tasker er noget af det, du kan få mest for ved at sælge dem secondhand igen.

2. Louis Vuitton

På andenpladsen placerer det franske luksusbrand sig. Tasker eller solbriller – hvis du overvejer at sælge noget fra Louis Vuitton, så skal du slå til nu.

1. Y2k

Ligesom vi skrev i ugens fund er items med 00’er æstetik det, der bliver søgt allermest efter lige nu. Så skynd dig at sætte baguette tasker, solbriller med farvet glas, lavtaljede bukser og små toppe til salg. Eller 00’er items fra Miss Sixty, Dolce & Gabbana, Fendi og Louis Vuitton.

Psst! Har du fået blod på tanden og vil gerne i gang med at sætte til salg på Trendsales? Vi har lavet en guide med 8 hurtige tips til at lave annoncer, der sælger hurtigt. Læs guiden her.

18 varme trøjer, der gerne må flytte ind i vores garderober

18 varme trøjer, der gerne må flytte ind i vores garderober

Fra Miss Sixty til Fendi: 24 y2k fund, der skriger af 00'erne

Fra Miss Sixty til Fendi: 24 y2k fund, der skriger af 00'erne