Categories


Authors

Farvel til 10'erne: 15 items, vi vil huske dem for

Farvel til 10'erne: 15 items, vi vil huske dem for

2019 synger på sidste vers

Om blot et par dage skifter vi 2010’erne ud med 2020’erne - og i den anledning har vi samlet 15 bud på, hvilke items og trends der har været med til at definere 10’erne, som vi kender dem. Scroll ned og se, om du kan huske de mange styles💛

Far-sneakers👨🏼‍🦳

Sneakersmodellen, der i folkemunde har fået det fine navn dad-sneakers, har præget slutningen af 10’erne - og især brands som New Balance og Asics fik sig lidt af et comeback i den forbindelse.

Salsa-kjolen💃🏻

Fra Realisation Par og Ganni til Vero Moda. Der var ikke det mærke, der ikke omfavnede slå-om-kjolen med de feminine flæser og det blomstrede print, der ofte blev (og stadig bliver) stylet med et par jeans indenunder.

Perler, perler og atter perler🤍

I 10’erne var vi perlebesatte. Alt skulle prydes med perler - lige fra tasker og hårpynt til øreflipper. Og perler er da også en tidløs klassiker. Så hvis ikke du har erhvervet dig noget med perler endnu, så er det ikke for sent. Tværtimod.

Birkenstock🐾

De komfortable sandaler med det praktiske look ramte Danmark som en ren epidemi. Held og lykke med at finde en dansk kvinde, der ikke ejer et eksemplar af det populære stykke fodtøj i sin garderobe.

Saks Potts💥

Du kan ikke snakke om et brand, der definerede 10’erne, uden at nævne den danske designduo Saks Potts. De to piger fik for alvor slået deres navn fast, da flere verdenskendte stjerner såsom Beyoncé, North West og Kendall Jenner blev spottet i deres design.

Athleisure⛹🏼‍♀️

I begyndelsen af årtiet blev sportstøj en fast bestandel af hverdagsgarderoben - og her, 10 år senere, er det ikke på vej ud foreløbig. Både yoga-bukser, cykelshorts og sports-bh’en (brugt som croptop) er et kæmpe hit - lige meget om du skal ned og træne eller ud og handle ind.

Cat-eye-solbriller😸

90’er-solbrillerne i det skarpe design opnåede stor popularitet i 2017. Her kunne du ikke bevæge dig ud i gadebilledet uden at støde på den karakteristiske solbrillemodel, der florerede overalt.

Yeezy👟

Et designsamarbejde mellem Kanye West og Adidas skulle vise sig at være lidt af en genistreg. Kollektionen tog bogstavligt talt hele verdenen med storm - og den rivende hype resulterede i flere kollektioner, der alle har været lige populære.

90’er nostalgi👋🏼

Fra de smalle solbriller og små skuldertasker til slipdresses og mom-jeans. Årtiet har haft en masse glædelige gensyn med blandt andet de ikoniske 90’ere.

Bøllehatten👩🏻‍🌾

Denne sommer kunne du nærmest ikke komme udenom den populære hovedbeklædning: bøllehatten. Den var her, der og alle vegne i alverdens farver og fede prints.

Dyreprint🦓

Først kom leoparden og lige efter fulgte både slangen, leoparden, tigeren og zebraen (og mange, mange flere) trop. Årtiets mest populære prints har været de animalske, der har prydet både accessories, kjoler og jakker.

Tie-dye🍭

Batik, altså tie-dye, spredte sig som en steppebrand på den danske modescene i år. Her skulle alt være i det glade 70’er-print uden undtagelse. Og vi elsker det selvfølgelig stadig.

Stan Smith⭐️

Vent lidt! Vi må ikke glemme Stan Smith. I en lang periode dominerede de hvide sneakers fra Adidas vores Instagramfeed, så de fortjener helt sikkert en plads på denne liste.

Logo-maniac💮

Hvorfor købe en dyr t-shirt fra Supreme, hvis alle andre ikke kan se, hvor den er fra? I dette årti gik vi helt amok i logo-items, og især mærker som Gucci, Supreme og Louis Vuitton har haft stor succes med at pryde deres designs med deres logoer.

Ganni💛

Sidst men ikke mindst har vi det danske modehus Ganni, der i det seneste årti har været med til at diktere stilen på den danske og internationale modescene. Vi nævner i flæng; de populære t-shirts med sjovt print, den hypede blomsterkjole og voluminøse ærmer. Vi er helt sikkert ikke færdige med Ganni!

Og husk nu.. Bare fordi vi vinker farvel til 10’erne, behøver vi ikke vinke farvel til disse items.

Free shipping hele weekenden💛

Free shipping hele weekenden💛

Trendsales fund // Farver til mænd👨🏼‍🎤

Trendsales fund // Farver til mænd👨🏼‍🎤