Categories


Authors

Se hvilke items, der sælger som varmt brød lige nu

Se hvilke items, der sælger som varmt brød lige nu

Fra blomstrede sommerkjoler til sporty Nike-sneakers. Tallene fra august måned afslører, hvilke ting I Trendsalers har søgt mest efter den sidste måneds tid.

Vi har valgt at lave en samlet top 10 over de mest populære søgeord på Trendsales i august, så du som sælger kan blive klogere på, hvilke annoncer der klarer sig ekstra godt for tiden - og lad os sige det sådan; førstepladsen bliver indtaget af et hypet, dansk mærke, som du med stor sandsynlighed kan finde i din egen garderobe. Scroll ned og se, om du kan gætte, hvilket brand vi taler om.

10. Stine Goya

På en tiende plads finder vi den danske designer, som er kendt for hendes farvestrålende og legende univers, der stemmer godt overens med essensen af lune sommeraftener og drinks i solen - og ud fra tallene at bedømme, har Goyas smukke styles fanget købernes opmærksomhed.

9. Sofa

Home & decor-kategorien har fået sneget sig med ind på en top 10 i form af sofaer. Er situationen den, at du skal have udskiftet din gamle sofa med en ny - så er Trendsales ikke et helt dumt sted at få en skilling for den gamle model og spare en skilling på den nye.

8. Taske

Vi har oplevet stor interesse for tasker inde på vores site denne måned - og her snakkes der om alt fra praktiske North Face-bæltetasker til dyre Gucci-tasker.

7. Ganni kjole

Der er ingen tvivl om, at Ganni er et rivende populært mærke. Især deres kjoler er her, der og alle vegne denne sommer - så hvis du er indehaver af en de skønne kjoler, men ikke rigtigt får den brugt, så er der rig mulighed for at sælge den videre til en af de mange interessede købere på Trendsales.

6. Kjole

Det er ikke kun Ganni-kjoler, der oplever stor opmærksomhed på vores website. Gulvlange kjoler med pufærmer, minikjoler med spaghettistropper eller blomstrede kjoler med lange ærmer - you name it - så er kjoler i alverdens afskygninger altid et sikkert hit blandt vores brugere.

5. Prada

Et af de mere luksuriøse mærker, der har medvind i vores søgemaskine for tiden, er Prada. Det italienske luksusbrand er især eftertragtet grundet deres chunky hårbøjler, små skuldertasker med 90’er-vibes og cool bøllehatte.

4. Nike

90’erne og 00’ernes sporty udtryk er tilbage for fuld skrue - og her er Nike blandt de mærker, der formår at ramme tidens sportsånd. Overvejer du at sælge et par Nike-sneakers, der alligvel er en tand for små i størrelsen, så er der kun tilbage at sige: just do it.

3. Chanel

Chanel er i i høj kurs i øjeblikket. Det ikoniske logo er at spotte overalt på Instagram og i gadebilledet - og får du alligvel ikke brugt din Chanel Boy-taske, så synes der at være rift om buddet på det franske mærke i vores handelkanal.

2. Gucci

Gucci placerer sig på en stabil anden plads. Lige nu er det især accessories fra bælter og tasker til solbriller prydet med det velkendte logo, der rider på popularitetsbølgen.

1. Ganni

Gættede du rigtigt? Det kommer nok ikke bag på mange, at det danske hitmærke Ganni løber med førstepladsen som det mest eftertragtede brand på Trendsales i skrivende stund. Ganni har formået at tage de danske kinder med storm med deres søde babydoll-kjoler og skægge tern og mønstre.

Ligger du inde med items fra Ganni, der alligevel bare ligger og samler støv, skal du helt sikkert ikke tøve med at sælge det videre - der er nemlig ret gode odds for, at der findes en bruger på Trendsales, der drømmer om at blive dets nye ejermand.

Har du nogle af de populære items, du ønsker at sælge på Trendsales? Sælg dem nu!

Gratis forsendelse hos Trendsales hele weekenden💛

Gratis forsendelse hos Trendsales hele weekenden💛

Trendsales fund // August #4 💍

Trendsales fund // August #4 💍