Categories


Authors

Kan du tjekke ét af punkterne af? Så ved du, det skal sælges

Kan du tjekke ét af punkterne af? Så ved du, det skal sælges

Nogle gange kan det være svært at overbevise sig selv, om man skal beholde noget tøj i garderoben eller skille sig af med det. Hvis du kan tjekke et eller flere af nedenstående punkter af, så ved du, det er tid til at give slip og sælge det videre til en anden, der vil få mere glæde af det.

1. Du kan ikke huske, hvornår du sidst har haft det på
Eller jo. Det var dengang, du var til første gymnasiefest – og nu er du 33. Lad os citere Disneyfilmen Frozen: “Let it gooo!

2. Du kan ikke passe det
Og det har du ikke kunnet i flere år. Og måske kommer du til det en dag - men hvis den irriterer og stresser dig, så er der ingen grund til at lade den blive i skabet.

3. Det er ikke lige dig alligevel
Måske så du et afsnit af Sex and the City, hvor Carrie Bradshaw rockede et tylskørt, så du valgte at kaste dig ud i tyl-bølgen - men du er på dybt vand, kan du godt mærke... Måske der findes en anden derude, der vil komme til at elske netop dit tylskørt, mere end du gør.

4. Du bliver i dårligt humør af at kigge på det
Er det en taske, du fik i gave fra en irriterende eks-kæreste eller en alt for dyr kjole, der giver dig dårlig samvittighed, fordi du ikke bruger den? Goodbye my lover.

5. Du har alt for mange varianter af den slags tøj
Det er helt fair og nødvendigt at have mange par strømper eller basic-toppe. Men har du fem orangekjoler, der næsten er identiske (og bryder du dig egentlig overhovedet om orange?) – så bør du overveje at skille dig af med en eller flere af dem.


Hvis du kunne tjekke ét af punkterne af, så sæt det til salg i dag♻️

De bedste tips til at få ryddet ud i sit skab

De bedste tips til at få ryddet ud i sit skab

Alt du bør vide, for at tage gode billeder til din shop

Alt du bør vide, for at tage gode billeder til din shop