Categories


Authors

Guide: sådan sælger du dine sneakers på Trendsales hurtigere

Guide: sådan sælger du dine sneakers på Trendsales hurtigere

Har du et par sneakers liggende derhjemme, du ikke længere bruger? Så sælg dem på Trendsales!

Vi guider her til, hvordan du laver den bedste annonce, når du vil sælge et par sneakers hurtigt.


  1. Gør dine sneakers rene

Den allerførste ting, du skal gøre, når du skal sætte et par sneakers til salg på Trendsales, er at sørge for, din sneakers er rene. Hvis de er meget snavsede, kan det nemlig være sværere at få solgt dem videre – og i sidste ende kan du heller ikke tage lige så meget for et salg, hvis de ikke har fået en kærlig hånd inden.


2. Tag gode billeder

Når dine sneakers har fået en lille opfriskning, er du klar til at tage billeder af dine sneakers. Billedet er altid meget vigtigt for et salg, da et godt billede kan tiltrække mere opmærksomhed til dit item.

Et godt lys

Sørg for at tage billeder af dine sneakers i et flatterende lys. Gerne med en naturlig belysning, der viser helt klart, hvordan de tager sig ud.

Vis flere sider af skoene

Det er altid lettere for køberen at vurdere dine sneakers, hvis du tager billeder af dem fra forskellige vinkler – så slipper du også for at finde skoene frem hele tiden og sende billeder af sål osv. i privatbeskeder.

Vis tegn på slid

Er dine sneakers sål en lille smule slidt, eller er der kommet en plet på skosnuden? Små pletter eller andre tegn på slid er altid vigtigt at få dokumenteret, så køberen helt præcist ved, hvad de kan forvente sig af et køb.

Vær kreativ

Slip kreativiteten løs og skyd æstetisk smukke billeder af dine sneakers. Denne type annoncer stjæler i højere grad brugernes opmærksomhed og kan lede til et hurtigere salg.


3. Lav den gode annonce

Når du har taget et par gode billeder, er du kommet til oprettelsen af annoncen. Her er der også et par overvejelser, du med fordel kan gøre dig.

Den perfekte rækkefølge af billeder

Når man vil sælge på Trendsales, handler det ofte om at tiltrække opmærksomhed til sin annonce. Vælg derfor altid dét billede, hvor man kan se begge dine sneakers i fuld størrelse, som det første billede i annoncen. Gem derfor detaljebillederne til sidst.

Vælg brand

Når man angiver skoenes brand, er det langt lettere for brugere at finde netop dit par sneakers. Især hvis du fx sælger en model fra et populært mærke. Hvis ikke brandet findes på listen, kan du blot nævne det i din beskrivelse af annoncen.

Vælg farve

Det er altid en god idé at angive skoenes farve. Hvis ikke du synes, der er én i skemaet, der stemmer overens med dine sneakers farve, kan du skrive den korrekte farvenuance i beskrivelsen og blot springe denne specificering over.

Rigtige stand

Vurdér altid varens stand fair. Dvæler du imellem fx kategorien ‘god, men brugt’ og ‘slidt’, så er et godt råd altid at gå med ‘slidt’, så du sikrer dig, at køber ikke føler sig snydt.


4. Den perfekte beskrivelse

Kom alle spørgsmål i forkøbet med en omhyggelig beskrivelse af din annonce. Herunder har vi listet, hvad man kan finde på at spørge om, når man er interesseret i et par sneakers - og som du kan besvare allerede i beskrivelsen.

  • “Er de store eller små i størrelsen?” - Gør gerne opmærksom på i beskrivelsen, hvor store de er i størrelsen. Her er det også en idé at skrive, hvilken skostørrelse man selv bruger, så køber har noget at vurdere ud fra.

  • “Vil du lige måle sålen?” - Mål altid sålen imens du er igang med at oprette annonce, så du ikke skal gøre det efterfølgende.

  • “Hvor slidte er de?” - Suppler gerne billederne af eventuel slidtage med tekst i beskrivelsen, der gør opmærksom på, hvor slidtagen er, og hvor meget/tydeligt den er.

Slutteligt er det et godt tip at tilføje modellens eksakte navn, samt beskrive skoens design så nøjagtigt som muligt. Husk at bruge nøgleord, som folk kan finde på at søge efter, når de leder efter netop dine til salg satte sneakers.

Eksempel på en god beskrivelse:

Salomon sneakers

Sporty, lilla Salomon sneakers i lilla med turkise og gule detaljer. Stand: Slidte i hælen, men ellers i kategorien ‘gode men brugte’. 5/10 (ingen synlige skader udenpå). Original skoæske medfølger ikke. Sål måler 24 cm - og de passer en str. 37 perfekt.

Her er annoncens nøgleord: Salomon sneakers, lilla, sporty.


5. Prissætning

Det er en fin balancegang at få sat den helt rigtige pris på ens par sneakers. Hvis man sætter dem for dyrt, får man det formentlig ikke solgt lige med det samme - og sætter man prisen for billigt, kan man måske blive en smule ærgerlig på bagkant.

Her er nogle gode overvejelser, man kan gøre sig i forhold til prissætning:

  1. Hvad gav jeg selv for dem?

  2. Hvor god stand er de i?

  3. Hvad har andre sat samme slags sneakers til?

  4. Hvad ville jeg selv give for dem, hvis jeg var køber?

Har man alle disse overvejelser i mente, skal man nok ende på den helt rigtige pris.


6. ‘Køb nu’-funktion

Det skal hverken være besværligt eller tidskrævende at købe secondhand. Derfor vil vi altid anbefale sælger om at aktivere Køb nu”-funktionen til sin annonce – så undgår man både unødvendig kommunikation frem og tilbage, og man kan få solgt sin vare kun med ét enkelt klik.

Når en bruger har købt din vare med ‘køb nu’, har du 5 dage til at afsende varen.


7. Booster abonnement

Hvis man virkelig vil sætte alt ind på at få solgt ud, kan det snildt betale sig at tilkøbe sig et booster abonnement. Du kan læse mere om abonnementer her.


Held og lykke med dit salg!

Hvad ska' det kost'? Ny funktion!

12 par chunky støvler, du kan gå de kolde dage i møde med

12 par chunky støvler, du kan gå de kolde dage i møde med