Categories


Authors

Shiva Le: "Jeg søger altid på Trendsales først, når jeg leder efter noget specifikt"

Shiva Le: "Jeg søger altid på Trendsales først, når jeg leder efter noget specifikt"

Månedens Trendseller er Shiva Le - en erfaren kreatør med et skarpt øje for bæredygtig mode og unikke fund. Udover at være et af ansigterne i vores forårskampagner, besidder hun rollen som Community Manager for live agenturet smash!bang!pow! – og er desuden medstifter af musikkollektivet PREE, hvor Shiva får lov til at udtrykke sin kreativitet gennem både musik, styling og visuelle koncepter.

Rotation i garderoben

Shiva har været bruger på Trendsales siden 2015, hvor hun både har købt og solgt en del gennem årene. Secondhand er nemlig for hende en oplagt mulighed for at bidrage til en mere bæredygtig tankegang.

“Jeg kan godt lide, at der er rotation i min garderobe og nyder at bære nye looks. Trendsales gør det muligt at tjene penge på items, jeg ikke føler, jeg kommer til at få brug for længere, og muliggør samtidig at finde nye smukke items lidt billigere end detailpris. Det hele løber lidt mere organisk rundt,” forklarer Shiva.

Søg altid på Trendsales først

Hver gang Shiva er på udkig efter nyt til garderoben forsøger hun altid at finde det brugt, inden hun går ud og køber det for ny. ”Der er oftest nogen som sælger lige dét specifikke item, man går og leder efter. Jeg forsøger derfor ofte at søge på Trendsales først,” forklarer hun.

Shiva bruger også Trendsales til at sælge ud af sin egen garderobe, og lige nu har hun blandt andet en masse sporty items til salg, der blandt andet tæller en kjole fra Jaded London og en armygrøn jakke.

Multifunktionel kjole

“Denne smuk multifunktionelle kjole fra Jaded London kan gøres både kort og lang. Man kan fjerne ærmerne eller beholde dem på. Kjolen har utrolig mange utryk og kan styles efter ens humør.”

Armygrøn jakke

“Cop Cine jakken er købt af mine seje venner fra vintage-brandet Bintagged. Den har nogle virkelig smukke og unikke detaljer, som kan styles på forskellig vis, hvilket giver den helt forskellige udtryk.”

22 fund, der kan overbevise dig om at skulle klæde dig som en eklektisk bedstefar

22 fund, der kan overbevise dig om at skulle klæde dig som en eklektisk bedstefar

22 fund, der giver dig lyst til at hoppe med på corporate coded trenden

22 fund, der giver dig lyst til at hoppe med på corporate coded trenden