Categories


Authors

Trendsales venindebog // Mette Marie Lei Lange

Trendsales venindebog // Mette Marie Lei Lange

Mette Marie er mor til tvillingerne Hugo og Berta, som hun har sammen med sin mand, skuespilleren Jon Lange - og så blogger hun om alt fra snedige lifehacks til større eftertanker.

Vi har bedt den inspirerende blogger om at skrive i vores venindebog i forbindelse med, at hun sælger ud af sin garderobe på Trendsales. Så hvis du bare bliver ved med at scrolle ned, kan du finde lækre items OG lære Mette Marie bedre at kende💛

Shop Mette Maries garderobe💛

Jeg føler mig bedst tilpas, når... ungerne er puttet efter en dag med solskin, og det sidste, jeg har hørt, inden de faldt i søvn, var deres grin (i modsætning til de aftner, hvor putningen går i hårknude, og jeg skælder ud og fortryder det så snart, de sover...), og jeg så finder min mand i sofaen foran en stor bakke med snacks og sodavand og en thriller i fjernsynet!

Det gør mig stresset, når... jeg glemmer at gøre det, jeg skal. Jeg er ikke det mest tjekkede menneske, og det ved jeg godt, så jeg laver nogle regler for mig selv omkring, hvornår hvad skal ordnes - primært arbejdsmæssigt. Og når jeg bryder de regler, bliver jeg stresset og skuffet over mig selv.

Jeg er gladest, når... jeg er sammen med min familie, mine venner, vores naboer. Når jeg fortaber mig i et hverdagsøjeblik og griner med næsen og hjertet.

Jeg vil godt blive bedre til... at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre.

Disse tre ord beskriver bedst min stil: farverig, glimmerfyldt og rar at have på.

Mit go-to outfit om efteråret er... et par løse bukser (med plads til muffintoppen), en sort sweatshirt og et par fede støvler.

Denne farve er jeg mest vild med lige nu: Jeg har aldrig været til sort, men det er jeg faktisk for tiden! Sort med print.

Dette fund ønsker jeg mig mest fra Trendsales: Et par fine stiletter fra Gianvito Rossi har længe stået højt på ønskelisten, men jeg gider ikke betale nok for dem.

Det pinligste, jeg har gjort, er... en hemmelighed. ;-)

Hvis jeg kunne give mit 15-årige jeg et råd, ville det være... at fortsætte med at lytte til dem, der vil mig det godt og ignorere dem, der ikke vil. Og blive ved med at lytte til min mavefornemmelse. Den har tjent mig godt hele livet indtil videre

Stjæl stilen fra Trendsales Market

Stjæl stilen fra Trendsales Market

Trendsales fund // Gucci☄️

Trendsales fund // Gucci☄️