Categories


Authors

Amanda Halling: Her er mine 5 bedste vintagefund

Amanda Halling: Her er mine 5 bedste vintagefund

Amanda er storforbruger af Trendsales (se hendes shop her). Hendes største hobby er mode, og hun forklarer selv, hvordan hun altid har elsket at eksperimentere med sin stil. Derfor er hun også kæmpe tilhænger af genbrug, da det giver en helt anden følelse af glæde, når man gør sig et unikt fund secondhand.

Vi spurgte Amanda, hvad hendes fem bedste vintage fund har været. Scroll ned for at læse, hvad hun svarede.

IMG_2538 2.JPG

1. Ternet sweater

“Jeg husker tydeligt, da jeg stod med to lyseblå sweatre i en kilo-shop i Paris. Jeg var så i tvivl, om jeg skulle købe dem, da jeg nærmest havde tømt hele min konto på den tur. Det endte med, at jeg købte begge, og denne argyle-sweater blev min yndlingssweater i hele min garderobe! Den kan styles med alt, og så lader den simpelthen argyle-trenden leve længe videre i mit hjerte.

Den anden sweater er faktisk til salg på min Trendsales-profil lige nu, da jeg aldrig rigtig fik den brugt.”

IMG_4979.JPG

2. Afghan Penny Lane frakke

“Jeg har i løbet af efteråret, som så mange andre, forelsket mig i den flotte slags Afghan Penny Lane-frakke med pelsdetaljer, så da jeg faldt over denne, blev jeg nødt til at købe den! Der er virkelig intet værre, end når et outfit bliver ødelagt af en grim vinterjakke, så derfor er frakken her et af mine bedste køb denne vinter. Og så er den dejlig varm!”

IMG_4923_JPG.JPG

3. Dior taske

“Til min 18-års fødselsdag ville mine forældre gerne give mig en vintage Dior-taske, som jeg havde snakket om i laaang tid. Jeg gik på jagt på internettet og fandt mig denne Saddle Bag fra John Gallianos tid i 2004 – så der går egentlig et par år endnu, før den er defineret som vintage. Men jeg synes simpelthen bare, at den taler for sig selv, og jeg elsker den! Bukserne på billedet er faktisk et Trendsales fund, som, jeg synes, fortjener en honorable mention.”

IMG_7931.JPG

4. Playboy korset

“Jeg er kæmpe fan af at bruge lingeri i mine outfits, fx i form af slip dresses og bustier toppe. Derfor er dette splinternye Playboy-korset et af mine ultimativt bedste vintage fund! Desværre kunne jeg ikke passe det. Så efter at have pyntet på mit tøjstativ i et par måneder, måtte jeg sige farvel og solgte det på min Trendsales-profil.”

IMG_5755.JPG

5. Ed Hardy kjole

“Denne kjole er et af mine nyeste Trendsales-køb, og i mine øjne er den alt, hvad der er fedt lige nu! Jeg har længe holdt øje med det ikoniske 00’er-brand Ed Hardy, og da jeg faldt over denne brune kjole, var jeg nødt til at købe den. 

Jeg elsker at gå i farver, så derfor har jeg været meget tilbageholdende med den brune trend, der har været så populær på det seneste. Men det fede Y2K-print på kjolen var det perfekte skub, der skulle til. Jeg glæder mig til at have kjolen på med et par knæhøje støvler, når det bliver lidt varmere.”

4 hurtige råd til at prissætte annoncer lige i øjet

4 hurtige råd til at prissætte annoncer lige i øjet

10 friske fund, til foråret

10 friske fund, til foråret