Categories


Authors

Hvilke brands hitter i de forskellige landsdele?

Hvilke brands hitter i de forskellige landsdele?

Er der egentlig den store forskel på folks shoppevaner, om end de bor i København, Århus, Odense eller Rønne?

Det har vi sat os for at finde ud af. Vi har nemlig været inde og tjekke, hvilke brands der sælger allerbedst på Trendsales rundt omkring i det danske land - og vi er lige dele overrasket, lige dele “Selvfølgelig!” over forskelle og ligheder mellem de danske byer.

Kan du mon gætte, hvad der bliver solgt mest af i dit område? Scroll ned og find ud af svaret✨

Ganni topper hitlisterne💥
Lige meget om man bor på Fyn, Sjælland eller i Jylland, så er kærligheden til Ganni stor på Trendsales. Det danske mærke er det bedst solgte brand i hver af de tre dele af landet.

Fyn, Sjælland, Sønder- og midtjylland elsker Nike✅
Sportsmærket Nike indtager andenpladsen i de fire landsdeles top 10-liste. Hvorimens man i både Nordjylland og på Bornholm foretrækker Louis Vuitton fremfor Nike.

Dyr smag på Bornholm💸
Bornholm skiller sig ud fra de andre landsdele. Her placerer Ganni sig nemlig på en fjerdeplads. Det viser sig, at bornholmerne er mere til de helt store, udenlandske luksusbrands som Gucci, Louis Vuitton og Marni, der placerer sig i den bornholmske top 3.

Lala Berlin i Sønderylland og på Fyn🧣
Mærket, der især er kendt for deres karakteristiske halstørklæder vækker stor interesse i den sydlige del af Jylland og på Fyn sammenlignet med andre landsdele, hvor Lala Berlin ikke er at finde i en top 10.

Kalundborg er ligeglade med Ganni🤷🏽‍♀️
Okay, vi ved godt, at Kalundborg ikke er en landsdel for sig selv. Men den vestsjællandske by er altså ikke helt nede med Ganni, der ikke har nået med i deres top 10-liste. Zadig & Voltaire derimod falder lige i deres smag og indtager deres førsteplads.

Opsummerende er der altså ikke den helt store forskel på ens shoppevaner på Trendsales, hvad enten man bor i nord, syd, øst eller vest. Med et par enkelte undtagelser er Ganni den helt store sejrherre, da Ganni er det brand, der ryger igennem Trensales handelssystem allerflest gange rundt om i hele Danmark.

Trendsales fund // Frakker🧥

Trendsales fund // Frakker🧥

Trendsales fund // Under 300 kroner

Trendsales fund // Under 300 kroner