Categories


Authors

Nyhed! Designeren Nikolaj Storm sælger ud af sin garderobe på Trendsales

Nyhed! Designeren Nikolaj Storm sælger ud af sin garderobe på Trendsales

Flamboyant, farverig og fresh. Med de tre ord beskriver Nikolaj Storm sin personlige stil. Vi har snakket lidt med designeren om blandt andet, hvordan bæredygtighed bliver indtænkt i hans arbejde som designer – og hvorfor secondhand er fedt.

Og når ja. Så kan du købe en masse guld fra Nikolajs garderobe her på Trendsales lige nu.

Se shoppen her


Hvad er bæredygtighed for dig?
“For mig betyder bæredygtighed egentlig at tage ansvar. Synes det er nemmere at forholde sig til, at bag ved alt, hvad vi gør i vores dagligdag, at vi tænker, om det er ansvarligt for dig, dit samfund og planeten. Hvis vi alle begynder at gøre lidt, så kan vi løfte meget i flok – så tager du ansvar?”

Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
”Min personlige stil er meget farverig, fresh og flamboyant, vil jeg sige. Tror alle vil kunne finde et stykke beklædning i min garderobe, for den spænder meget bredt. Har en kæmpe kærlighed for streetwear mixet med alt muligt andet og eksperimenterer hver dag med nye sammensætninger og styles.”

Hvad kan du godt lide ved både at købe og sælge secondhand?
”For mig handler secondhand meget om at finde de små specielle items, som måske er svære at få fat i, eller som ingen andre har. Jeg har intet imod, at ting er en smule brugt, synes, det giver karakter til en style, at den begynder at forme sig til kroppen og får noget historie. Tit finder du også styles med et udtryk, der ikke bliver lavet længere fordi det kommer fra en anden tid, og det kan give et helt nyt udtryk, i forhold til den garderobe du har i forvejen, det er er det fedeste ved secondhand.”

Hvordan indtænker du bæredygtighed i dit arbejde som designer?
”Jeg tænker bæredygtighed i alle de aspekter, som jeg kan komme til. Da jeg startede brandet i 2019, var jeg meget fokuseret på, at min produktion var så bæredygtig som mulig, ikke generere affald og sørge for ordentlig forhold for alle ansatte i min supply chain. Det var også vigtigt, at vores kontor og lager I København er så bæredygtige, som vi kan. I sommer præsenterede vi også vores første kollektion under Københavns modeuge, som var 100% lavet af bæredygtige materialer. Det spænder vidt i alt fra kork, materialer lavet af plastikflasker til bomuld dyrket med mindre vand, som bliver kontrolleret med droner, og læder-alternativer, der er lavet af silicone. Det var også med den kollektion, at vi vandt Zalando Sustainability Award 2021.”

Kan du knytte en sjov, interessant eller sød historie til et af de items, du sælger lige nu på Trendsales?
”Der er ret mange unikke pieces med fra Nikolaj Storm og fra min skoletid, som jeg er ret stolt af at præsentere, men desværre ikke selv får brugt. Fx min første strikkede sweater, hvor jeg måtte tømme diverse garnforretninger i København for garn, fordi den skulle være tyk og vamset. Eller et print, der er fuld af oplevelser, og du både kan finde referencer til Alice I Eventyrland, Burberry, Motorcross og nøgne kroppe - og måske du kan finde det hele?”

Hvad er dit næste secondhandkøb?
”Lige nu jagter jeg specielt vintage-striktrøjer og high-end sneakers. Tilbage i 80’erne og 90’erne lavede vi bare meget mere fedt oversized strik med alt mulig udsmykning, end hvad vi gør i dag. Oven i det trænger jeg til nogle nye sneaks og elsker at lede efter specielle udgaver i secondhand-shops - sidst blev det til et par Nike Shox i en blå metallisk farve, som jeg aldrig havde set før. Man bliver altid overrasket over, hvad man kan finde.”

Kan du tjekke ét af punkterne af? Så ved du, det skal sælges

Kan du tjekke ét af punkterne af? Så ved du, det skal sælges

Nyhed! Nu kan du se din sælgerstatistik

Nyhed! Nu kan du se din sælgerstatistik